Hej alle sammen
Mit navn er Astrid og jeg taler her i dag på vegne af Den Grønne Ungdomsbevægelse i Aarhus.
Siden vi for over et år siden fik nyt om, at byrådet skulle diskutere en udvidelse af Århus havn, har vi været på barrikaderne. Vi har sat os ind i tallene. Vi har skrevet breve og mails til byrådet. Vi har deltaget i borger konferencer og temamøder på Rådhuset. Vi har siddet til byrådsmøder og brugt uendeligt mange eftermiddage på at skrive debatindlæg til aviser. Vi har hængt plakater op. Vi har sunget. Vi har sørget foran rådhuset. Vi har været medarrangører af borgernes konference og vi har demonstreret igen og igen. Alligevel står jeg her i dag med en følelse af håbløshed. En følelse af at være magtesløs og gang på gang være blevet overhørt og have løbet panden mod en mur.
For den aftale, byrådet står til at vedtage, adskiller sig kun minimalt fra det forslag, der lå på bordet fra starten. Og udvidelsen af Århus havn spiller ind i et fremtidsscenarie og en vision for vores samfund, som ikke er forenelig med en nogenlunde sikker og stabil fremtid for os og kommende generationer.
Kan det virkelig passe, at vi i fremtiden skal blive ved med at
- have et stigende materielt forbrug, når vi ved, at den øgede produktion og udvinding af materialer er med til at accelerere klimakatastrofen?
- fragte gods fra den ene ende af verden til den anden, når vi ved, hvilken enorm effekt det har på vores efterhånden sparsomme CO2 budget?
- inddrage mere og mere af vores i forvejen lidende og døende natur til bebyggelse og industri, når økosystemer kollapser, og vi står midt i den sjette masseuddøen?
Der er snart ikke plads til mere sort
Som ung kan det være skræmmende at tænke på fremtiden. Især når vi allerede nu kan se, hvad det er for nogle kriser vi kommer til at gå i møde. Heldigvis er fremtiden formbar,. Den er et blankt lærred, som vi kan male vores liv på med de farver, vi synes er smukke.
Jeg står her som en del af den unge generation, der på et tidspunkt skal overtage penslen. Men det ville være naivt at tro, at vores lærred er fuldstændig hvidt. Det lærred, der skulle have været vores at male, er allerede plettet af de politiske beslutninger, tidligere generationer har truffet. Uden at de vidste, hvilken farve de malede med. I dag kender vi farven, beslutninger som havneudvidelsen har. Og der er snart ikke plads til mere sort, medmindre det er en meget dyster fremtid, vi ønsker at male. Sorte pletter er meget svære at lave til et lyst motiv.
Det bliver meget, meget sværere at skabe en grøn, retfærdig fremtid, hvis vi i vores nutid modarbejder den ved at rage til os, udvide og drive rovdrift på vores klode. En fremtid med mere forbrug, mere godstransport på tværs af kloden og mindre plads til naturen kan vores planet simpelthen ikke holde til.
Udvidelsen af Århus havn ikke en beslutning, der er med til at lede os mod en grøn, retfærdig fremtid, og derfor demonstrerer vi i dag!
Vi kræver, at vores lærred er rent nok til, at fremtidige generationer kan male et sammenhængende motiv.
Det er vigtigt for os i DGUB at understrege, at vi godt ved, at vores fremtid ikke står og falder med beslutningen om havneudvidelse. Problemet vil stadig være enormt, selv hvis byrådet tog klimakatastrofen og deres ansvar alvorligt og droppede udvidelsen. Det er en større problemstilling, der omfatter alle de politiske valg vi tager i de her afgørende år. Det er nu vi lægger linjen, og det er nu vi beslutter os for, hvilke rammer fremtidige generationer skal skabe et samfund indenfor.
En ny idé – at lade være
Aarhus Kommune skriver selv, i deres fælles fortælling om kommunens arbejde med klima og miljø, at vi ikke kan blive ved med at ødelægge vores eget hjem. Det giver vi dem fuldstændig ret i. De skriver også, at Århus er en by der kan prøve nye idéer af. Så måske er det nu, at vi som velstående by, kommune eller sågar land, skal til at prøve en helt ny idé af?
Måske er årsagen til, at vi som samfund har så svært ved at træffe ordentlige og fornuftige beslutninger, når det gælder klimaet, at løsningen ikke altid er bygge mere, producere bedre, udnytte mere – men nogle gange at lade være.
Det er derfor vi står her i dag. Det er derfor vi bliver ved med at demonstrere, og hvor er det skønt, at vi står her så mange sammen.
I Den Grønne Ungdomsbevægelse vil vi blive ved med at kæmpe for vores fælles fremtid. Her er nogle sætninger, der giver et indblik i vores visioner.
Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi vægter haven højere, end de møbler der står i den.
Jeg drømmer om en fremtid, hvor mine børn har nogenlunde samme muligheder som jeg har haft for at leve mit liv.
Jeg drømmer om en fremtid, hvor vi kender flere træsorter end tøjmærker.
Jeg drømmer om at drømme om fremtiden, i stedet for at bekymre mig om den
Jeg drømmer om en nutid, hvor vi træffer valg for fremtiden
Jeg drømmer om en fremtid med diversitet frem for monopol
Jeg drømmer om ro i maven, når jeg tænker på mine børns fremtid
Jeg drømmer om en fremtid med mindre forbrug og mere brug for hinanden
Jeg drømmer om en fremtid, hvor den største trend er at bevare det man har
Jeg drømmer om en fremtid med kreative løsninger der ikke ødelægger kloden
Jeg drømmer om en fremtid uden en havneudvidelse.
Vi drømmer sammen om EN GRØN, RETFÆRDIG FREMTID!
(Talen blev holdt ved STOP Havneudvidelsen March den 5. marts 2023 og bringes her efter aftale med Marcus Høgsbro Ottosen fra DGUB.)
