Hvem er de?

Hans Erik Avlund Frandsen

Jeg er for længst blevet pensioneret men har tidligere undervist på RUC og KU og i 25 år været gymnasielærer på Det frie Gymnasium og Frederiksborg Gymnasium og HF.

Mine fag er dansk, kulturhistorie og filosofi.

Så har jeg indimellem skrevet bøger og artikler  –  dels om litteratur og filosofi, dels om nyere dansk historie bl.a. i en større bog om “Klassesamarbejde og klassekamp” i Danmark 1940-1978.

Det er noget af en blandet landhandel, men optagetheden af hvad der betyder noget i vores liv og i vores samfund har i de sidste mange år naturligt ført til et større engagement i klima- og biodiversitetskrisen, som jeg anser for vor tids allervigtigste problem. Jeg er med i KlimaCaféGruppen som mødes hver torsdag morgen kl. 8.30 i Rigsdagsgården foran Christiansborg, og jeg har i den egenskab skrevet flere breve til Dan Jørgensen.

 (Foto: Ole Vilhelm Wagner)


Jens Prebensen

For mig betyder fællesskabet alt. Ikke bare det snævre fællesskab i familien, med vennerne, i klubben, på arbejdspladsen. Jo, det betyder selvfølgelig meget, men det globale fællesskab betyder meget mere.

Det er det fællesskab, der er blevet ofret for, at nogle få har kunnet nyde, mens flertallet har måttet yde under de frie markedskræfter. Det er det fællesskab, der nu står som offer for, at de stærkeste redder sig selv, mens de svageste må lide under de omsiggribende klimaforandringer.

Det er det globale fællesskab, som kan skabe fantastiske ting, og som, når bare vi står sammen, kan redde os fra de mange trusler mod vores eksistens. Det er i dét globale fællesskab, Verdensmålene er opstået, og siden deres vedtagelse i 2015 har stået som løsningen på en bæredygtig fremtid for alle.

Derfor har Verdensmålene stor betydning for mig. Fra deres allerførste eksistens har jeg arrangeret konferencer med dem som omdrejningspunktet i det nu hedengangne, eller i hvert fald i dvale slumrende CSR LINK og søgt at udbrede dem i virksomheder gennem rådgivningsvirksomhed.

Over de seneste år har jeg i min fritid brugt mange timer på Facebook-gruppen Vi Vil Verdensmålene, som jeg søsatte for at skubbe på særligt den offentlige sektors implementering af målene. Godt 900 medlemmer har gruppen i skrivende stund, og det antal gør den til den største Verdensmålsgruppe på Facebook.

I min hverdag forsøger jeg, som så mange andre, at få klima, ansvarligt forbrug, affaldssortering, biodiversitet, fairtrade indkøb, en tyver her og en tyver der til dem, der rækker hånden frem, og alle de andre små gøremål og store forpligtelser, som Verdensmålene omfavner og sætter mål for, til at gå hånd i hånd med familieliv, arbejdsliv og bare liv i det hele taget som moderne menneske. Det er ikke nemt, for det er mange krav, og det er en verden vidt forskellig fra den, jeg opvokset i.

Men jeg flytter mig, som verden flytter sig. Langsomt. Langsomt flytter vi os hver især. Langsomt flytter det globale fællesskab sig. Langsomt flytter Verdensmålene os i den rigtige retning.

Det er en mental rejse, som kræver, at vi modnes, for er vi ikke modne til rejsen, kommer vi ingen vegne.

Det er med det verdensbillede, jeg fra tid til anden sætter mig til tasterne og skriver opslag og indlæg: hvordan kan vi modne os selv til den mentale rejse? Det er ikke med løftet pegefinger og formaninger om, at du skal gøre alting bedre. Nej, det er tanker og indspark til mig selv, om hvordan jeg mentalt kan forberede mig til den omstilling, Verdensmålene kræver af mig, og bidrage til den fremtid, Verdensmålene lægger ud foran os. 

Er du selv på en sådan mental rejse, er det mit håb, at du kan bruge noget af det, jeg skriver, og måske endda lade det indgå i din rejse. Det vil glæde mig meget, at vi på den måde kan rejse sammen ind i Verdensmålenes og det globale fællesskabs tid.

Jens Prebensen er dedikeret tilhænger af Verdensmålene og ser dem som den eneste vej til, at vi kan tage fremtiden i vore hænder. (Foto: privat)


Lise Maj Jensen

Jeg tror, mange kender til det: at svinge mellem dyb bekymring og tillid og håb for den fremtid, der venter børn og børnebørn, og mennesker kloden over.

Jeg er optaget af, at den akutte klima-og naturkrise også er en mental stress-udfordring med stærke følelser.  Det ligger mig på hjerte, at klimabevægelsen og den grønne genstart tager hånd om den psykologiske side af bæredygtighed – så det bliver fair og fremmende for demokrati og samtale.

I takt med tiltagende ekstreme ydre vejrudsigter og tab af vores kendte verden, forventer jeg tiltagende ekstreme indre vejrudsigter- mere klimastress for den enkelte og i relationer, mere sorg og vrede, mere civil ulydighed – og mere begejstring over, hvad vi formår sammen. Mere empati og forbundethed, mere respekt for dén levende verden, de økosystemer og de andre levende væsener, vi deler klode med.

Fra jeg var helt ung, har jeg været engageret i mennesker, natur og miljø.  Aktiv i 10-15 år i miljøbevægelsen NOAH, senere i Omstilling Ry og siden 2018 medlem af Klimabevægelsen. Mit fag og mine erfaringer har lært mig, at psykologisk bæredygtighed og håb opstår, når vi ærligt tør se vores magtesløshed i øjnene og helhjertet tager fat på at gøre dét, der er nødvendigt

Nu er jeg stærkt utålmodig! Som livserfaren voksen ved jeg, det er umuligt at omstille alt på én gang NU NU– alligevel er det dét, vi må gøre.

Har skrevet bogen Som en ært i Guds hånd – klimahaiku, digte og andre ord om kærlighed og klimabevidsthed  og jeg kan findes på FB her  Jeg skriver om dét, jeg har på hjerte, og dét jeg tror bidrager konstruktivt.

Lise Maj Jensen, pensioneret psykolog og forfatter, tidligere forsker, psykoterapeut og underviser. Mor til 2 sønner og farmor til 3 børnebørn. (Foto: privat)

Lone Belling

”Jeg skriver i kærlighed til vores fælles hjem, den blågrønne planet. I håb om at du og andre også mærker den kærlighed og vælger at handle ud fra den. For når vi elsker, tager vi vare på, beskytter og nærer. Så bliver det naturligt at træde til side og ikke kun søge at opfylde egne behov.

”Men jeg skriver også ud fra en smerte og sorg over, at vi som menneskehed ikke er i stand til forstå, at med magten over naturgrundlaget følger også forpligtelser. For menneskeheden er en planetforandrende kraft – og med det følger et ansvar for alt levende.”

Begge citater er uddrag fra prologen til min seneste bog Bæredygtighed – fra moralsk pegefinger til etisk kompas. Og uanset om jeg skriver bøger, kronikker, blogs, taler eller oplæg så er det det som driver mit virke. Det er den følelse af forbundenhed og forpligtelse som bor dybt i mit hjerte og som har været med mig på min livlange dannelsesrejse. Det etiske kompas som jeg navigere efter, når jeg overvejer egen livsstil, deltager i klimaaktivisne, holder oplæg eller går i dialog med naboer, virksomheder og aktivister på tværs af alder og samfundsdomæner .

Jeg vælger at tro på både den eksistentielle og demokratiske samtaler mellem mennesker, borgere og politikere. Jeg vælger håbet og at vande alle de håbefulde spirer og initiativer. Men jeg insisterer også på fakta og videnskabelighed og at også vreden kan være en nødvendig kraft når vi skal omstille vores samfund til bæredygtighed.

Lone Belling. Mor og mormor, forfatter, foredragsholder og ledelseskonsulent. Stifter af konsulentfirmaet Liv og Lederskab


Annegrethe Jørgensen

Jeg blev klimaaktivist i Norge og meldte mig ind i Klimabevægelsen da jeg kom tilbage til Danmark i 2013. I 2017 stiftede jeg Bedsteforældrenes Klimaaktion som gjorde vores generation synlig i klimakampen side om side med forældrene og de unge. I dag fylder det meget i mit liv, at jeg selv er blevet farmor og bonusbedste til en flok på fem. 

Annegrethe, bonusbedste og farmor. (Foto: Grønkorn) 

Jeg er nødt til at gøre, hvad jeg kan, for at sikre børnebørnenes og Jordens fremtid. En fremtid med tryghed, trivsel og velfærd, det drømmer jeg om – og overbærenhed over for os, der var lige ved at sætte det hele over styr. 

Jeg skriver om det, jeg brænder for: klima-samtalen, etik, CO2-regnskab, folkelig deltagelse i klimaomstillingen og generationsretfærdighed.