Af Kirsten Gullmaj Nielsen
I Bedsteforældrenes Klimaaktion har vi siden 2017 arbejdet sammen med andre grønne organisationer på at få klimaforandringerne øverst på den politiske dagsorden. Et af vores vigtigste slogans er, at vi har en klode til låns, men i Danmark forbruger vi, som om vi havde 4! Et svimlende ressourceforbrug, der næres af et historisk uhæmmet vækstmantra. Det kræver en radikal kursændring, der er alles opgave, ikke kun de unges. En klode i balance skal gøres til en folkesag. En kollektiv indsats.
Indimellem bliver man grebet af håbløshed, orker ikke at hverken se eller høre flere frygtelige fakta om ragnarok i nær fremtid. Man trækker vinterhuen ned over hovedet og tænker på noget hyggeligt og normalt at kaste sig over.
Budskabet fra FN´s klimarapport og fra COP 26 er skræmmende alarmerende, men positivt er det, at verdens ledere endelig lyder til at være enige i at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at vi er 1 minut i tolv til at løse dem, som Boris Johnson indledte COP-mødet med at sige. Fælles erkendelse kan åbne for nyt håb og blive til en ny begyndelse.
Vi har selv skabt dette kaos og vi skal selv løse det. Kan vi det? I TV hørte jeg én sige: Alt det, vi kan, har bragt os hertil, så hvis vi bruger alt, vi kan, kan vi også redde den.
Indimellem bliver man grebet af håbløshed, orker ikke at hverken se eller høre flere frygtelige fakta om ragnarok i nær fremtid. Man trækker vinterhuen ned over hovedet og tænker på noget hyggeligt og normalt at kaste sig over. Laver hellere hyggelige ting med med børn og børnebørn, selv om det er dem, der skal leve med konsekvenserne. For det er sådan et abstrakt og kompliceret problem, som vi er blevet skyld i, helt uden at ville det. Som Rune Lykkeberg fra Information har sagt: “Ingen af os er uskyldige, men der er heller ingen, som har ansvaret for det hele.”
Godt så. Kan vi så komme i gang med at handle! Ikke flere undskyldninger og bortforklaringer. Vi er sammen om det her. Kloden rundt, landet rundt, i regionen, i kommunen, virksomheden, foreningen, nabolaget og i familien. Alle steder skal der sættes ind – samtidig! Men vi har brug for modige politikere, der sætter retningen og rammerne, så det bliver let at tage klimavalg.
Det har været meget positivt at se Odense Kommune i et så godt som enigt byråd lave en ambitiøs målsætning og en klimahandleplan, der stort set følger ekspertrådene fra Task Forcen i foråret. Men hvis vi skal holde 1,5 graders målet i live, skal det gå endnu hurtigere. Dét skal siges højt. Vi burde blive klimaneutrale i 2025, ikke først i 2030. Og en alt for stor del af CO2-reduktionerne læner sig op ad CO2 fangst på Fynsværket, der fortsat kommer til at brænde affald og biomasse af efter 2030. CO2 fangst er en teknologi, der slet ikke er klar, selvom den bliver et nødvendigt værktøj, når vi i fremtiden må trække den allerede udledte CO2 ud af luften.
Meget positivt er det også, at det er besluttet at nedsætte borgerråd i kommunen, så borgerne aktivt inddrages i den grønne omstilling i byen. Det skal iværksættes i 2022. Vi holder skarpt øje med det. Når borgerne tages med på råd, får vi et fundament af fælles viden og et engagement, der rækker langt udover dem, der deltager i rådet. Det er nødvendigt for at gøre det her til en folkesag.
Til eftertanke: En typisk bil i Europa står parkeret 92% af tiden.
Og så er der det med vores hellige ko: Bilen!! Den er politikerne i byen ikke rigtig enige om. Hvornår skal vi lukke for fossilbiler i byen? Og hvordan og hvornår skal vi reducere antallet af bilture i byen? Elbiler fylder også. Skal vi bare acceptere en stigning på 60-70000 biler årligt frem mod 2030? Skal der være fri adgang til byen i bil? Hvor skal de være, alle de biler? Vi får et pladsproblem, for der skal også være plads til flere og hurtigere cykler, elcykler, ladcykler, små og store busser – og en enkelt letbane, måske to. Til eftertanke: En typisk bil i Europa står parkeret 92% af tiden, så ejerne har altså en ekstremt ressourcetung bil stående til fri afbenyttelse når som helst. Det må vi kunne gøre meget bedre.
Det bliver det nye byråd, der skal tage stilling til det her meget kildne problem. Det er et emne, der kan få folk op ad stolene og lige op i det røde felt. Så det er absolut vigtigt at få styr på, hvad ens kandidat mener, og om det er troværdigt.
For alle kandidater taler med grønne tunger i de her dage, og det er ikke alt grønt, der er ægte grønt. Mange smykker sig med pyntegrønt, ikke kun til jul, men året rundt. F.eks. er en plug-in hybrid bil ikke en grøn løsning. Det er pyntegrønt. Det er så ærgerligt at producere så mange biler, der stadig er fossilbiler – med lille el-hjælpemotor.
Tror vi på det? Nytter det hvad lille jeg tænker og gør? Mit yndlingscitat er: Nok er jeg blot en dråbe i havet – men havet består af dråber. Selvfølgelig tror vi på det. Vi har ikke noget valg.
Store samfundsændringer opstår i et samspil af mange samtidige kræfter. Nogle af os husker tydeligt Berlinmurens fald – det havde vi ikke drømt om nogensinde skulle ske, men det gjorde det. 2019 blev et klimavalg, der ændrede kursen radikalt. Det troede vi heller ikke ville ske. Sådanne pludselige, radikale og totale forandringer kan vi sammenligne med naturens metamorfose: Sommerfuglen undergår en mageløs forvandling fra æg til larve, fra larve til puppe og tilsidst til sommerfugl. Det er en lige så magisk forvandling, vi kan blive vidner til. Vi har brug for en metamorfose! Optakten har taget alt for lang tid, men jeg har mødt en skøn sammenligning med det at nyse: Laaang optakt og et pludseligt kraftigt gennembrud. Prosit, og gid det må gavne!!!
Lad november 2021 være det tidspunkt, vi engang peger på og siger: Da slog klimarevolutionen igennem – endelig!
Hav et godt valg og tak for ordet.
