Kategorier
Set og hørt

Foran en uvis fremtid

Jeg har været ramt af følelsesmæssig tumult. Jeg har behandlet det – og forstået det – som en brist i mig. Jeg er kommet hos psykologer, i terapigrupper og brugt kropsterapi. Jeg har opdaget, at jeg tog fejl.
Mine oplevelser er ikke særegne for mig … Læs mere

Sig det videre...
Af Maye Bjerrum Trinkjær, medstifter af Citizens Climate Lobby, Denmark

Jeg har været ramt af følelsesmæssig tumult. Jeg har behandlet det, og forstået det, som en brist i mig. Jeg er kommet hos psykologer, i terapigrupper og brugt kropsterapi.

Jeg har opdaget, at jeg tog fejl.

Mine oplevelser er ikke særegne for mig. Det er ikke mig alene forundt at mærke dissonans imellem den virkelighed, jeg oplever, det herskende økonomiske paradigme, de politiske indsatser og en bæredygtig fremtid. Ingen brist i mig kan bortforklare den oplevelse.

Det er heller ikke særegent for mig at mangle ord til at beskrive, hvad jeg har mærket. Hvordan kunne jeg beskrive det, når vi ikke har brugt sprog for det? Et sprog til at beskrive summen af min forståelse: at vores samfund og vores liv vil ændre sig drastisk over de næste årtier. Uanset hvad vi gør. Et sprog med hvilket jeg kunne skrive de sætninger, dernæst konstatere at vi i de største træk fortsætter business-as-usual, og samtidig bevare min forstand.

Tumulten i mig handlede om manglende accept af den erkendelse. Det var et udtryk for sorgen over det, som skulle have været og det var modstanden mod den ny verdensforståelse. Det var ønsket om at bevare det bestående; min viden om den verden, som har været og mine allerførste forestillinger om den tid, som vil komme. Det blev i sidste ende en afsked med min barndoms fremtid og drømme.

Og det efterlod mig med spørgsmålet: hvordan bærer jeg mig ad nu? Når jeg ikke længere kan læne mig op ad en klar forestilling om, hvad min fremtid bringer eller være sikker på, at mine handlinger er frugtbare?

I virkeligheden handler det ikke om mig.

Mine oplevelser er symptomatiske, og der er mange tusinder med en historie som min. Det handler om, hvilke meningsfulde spørgsmål, vi kan stille os selv i en kontekst af en fremtid, vi ikke kender.

Hvordan opbygger vi modstandskraft? Hvilke færdigheder mangler vi? Hvem kan lære os dem? Og måske først som sidst: hvad betyder virkelig noget for os, og hvordan indretter vi os efter det?

(Indlægget er skrevet 16.9. 2021 til Mayas FB-profil og bringes her med hendes tilladelse.)

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.