Fra sammenbrud til gennembrud

Af Annegrethe Jørgensen

”Der var ikke blevet nogen grøn omstilling uden vi også var begyndt at læge vores ar på sjælen”, siger Denis Rivin efter sin fremtidsrejse. Det handler om psykiske dårligdomme af i dag, som måske kan føre til noget godt i morgen. Det handler også om et kommende sammenbrud i større skala, og mennesker, som skal navigere i en helt ny virkelighed. Denis fortæller.

Årstallet er 2042, og vi er i København. Vejret er uforudsigeligt og varmere, end man egentlig har lyst til. Men ikke hele tiden, og vi har tilpasset os og tager vores forholdsregler, så det går. Vi er ikke i mål med den grønne omstilling – vi er stadig i en transition-periode – men udviklingsskreddet er sket, og vi er ved at flytte ind i den nye virkelighed.

Det var svært at komme så langt.

– Der var nogle ”træge år”, hvor det hele sgu’ var lidt hårdt. Desværre, altså. Også for mig selv … Alt, hvad vi kendte til i 20’erne, var bundet op på fossile brændsler. Hele virkeligheden.

Ja, helt ned til, at vi hver især kører i vores egen lille bil og mange andre ting.

– Hvad vi spiser, og hvordan vi spiser det, og hvor vi spiser det. Hvordan vi indretter vores hjem, og hvordan vi arbejder og holder fri, og lever og dør. Så det var selvfølgelig et kæmpe paradigme­skift, og det hele skete samtidig. Det var derfor, det var så sindssygt uoverskueligt. Nu har vi dét, vi har, til gengæld.

Menneskeheden #2

– Vi har en idé om fællesskab. Dels så overkom vi det sammen, dels så ved vi, at det vi er i gang med at bygge op nu, er en menneskehed #2.0. Det er et udviklingsbrud i vores evolutionshistorie, hvor vi bevidst sætter retningen den her gang. For første gang! Der er også noget med den menne­ske­lige bevidsthed, som er to­talt væsensforskellig fra hvor vi var tilbage i 20’erne. Der er en mere aktiv bevidsthed. Den kollek­ti­ve bevidsthed er mere be­vidst. Om hinanden og om sig selv.

I 2042 handler uddannelsessystemet meget mere om, hvordan det er at være menneske end om at ”udklække små droner til arbejdsmarkedet”, fortæller Denis. Der er også sket et mentalitetsskifte mht. verdens man­ge klimaflygtninge. Vi har erkendt vores medansvar for deres flugt og gør hvad vi kan for at få gavn af de skills og erfaringer, de kommer med.

– Det er slet ikke, fordi Danmark bare åbnede armene og var sådan ”åh kom her, vi har masser af plads!” Nej, nej! Vi blev tvunget ud i det, da vi kom til at håndtere det. Der er rig­tig mange af de her positive forandringer, som kommer fra et dårligt sted.

Det samme kan man sige om hvad Denis selv laver, derude i fremtiden. Han begyndte vel allerede med det i 20’erne. Da verden var stressende og fossil, og han prøvede at samle folk omkring håb, optimisme og enighed med hjemmesiden #ActualNews. I 2042 er vejret uforudsigeligt og verden kompleks. Desto vigtigere er det at have styr på sig selv, siger han.

Abonnement på mentalt helbred

– Jeg hjælper på en måde folk med at navigere i virkeligheden. Fordi virkeligheden er kompleks! Der sker mange ting samtidig, og det her tektoniske skift i samfundet har ikke været lige nemt for alle. Så dét med mening og håb og overblik – med at kuratere udviklingen på en eller anden må­de og give folk et holdepunkt i verdensudviklingen. Det ville jeg gerne være med til.

– Jeg blev medejer af en ny form for sundhedsklinik. Et sundhedshus, hvor man tilgår mentalt hel­­bred på en bredspektret måde, der er totalt anderledes fra, hvad vi kendte tilbage i 20’erne. Det kom i kraft af min store interesse i psykedelisk terapi, og at jeg ser bevidsthedsudvidelse som en stor del af den grønne omstilling. Indsigt i vores bevidsthed og mental helbredelse skal følge den her udvikling. Og i 2042 er jeg stifter og medejer – jeg havde ikke lyst til at være alene om det – en fremskrevet sundhedsklinik, hvor folk har abonnement på mentalt helbred. Hvor man kommer, og så kan man … Du ved, du betaler bare én gang om måneden, og så har du adgang til en lang række forskel­lige måder at vedligeholde dit sind.

Ligesom fitness?

– Total fitness, fysisk, men det her er en mere holistisk approach. Uddannelsessystemet og skolevæ­se­net er blevet bed­re til at få folk til at begynde at kortlægge – allerede fra barnsben – hvad der virker for dem. Hvad vækker stress? Hvad lindrer stress? Hvad vækker glæde, hvad vækker vrede og sådan noget. Så man har et meget bedre overblik over, hvem man egent­lig er som person og ved, hvad der virker på hvilket tidspunkt. Når man har det dårligt, hvad kan man så selv gøre for at få det bedre?

At tænke på verden på nye måder

– For nog­le er det en hovedbundsmassage, for andre er det at gå i fitnesscenter og dyr­­ke motion. Nogle – ikke børn, men voksne – har i nogle tilfælde brug for en stor disk-fragmen­tering i form af et bevidsthedsudviden­de trip. Andre har brug for noget body SDS eller at gå en tur i skov­en. Der er så mange for­skel­lige ting, og dem er jeg med til at kortlægge og bare give folk en me­nu over, hvad de kun­ne have brug for. Nogle får brug for en virtual reality ma­skine, hvor de kan rejse ud i rummet – et eller andet. Whatever works.

Det er ikke alle, som benytter sig af tilbud som dét, Denis og hans medejere giver. Men mange gør, og det støttes af samfundet, fordi det er for dyrt at ”have for mange sofa-kartofler, der ikke bidrag­er til produktionen”, som han siger. Da man indså dét, kom legaliseringen af MDMA (ecstasy) til brug i psyki­a­trisk behandling.

– Allerede i 20’erne var der millioner og millioner af mennesker fra alle de her sidste, svage kram­pe­­trækninger af industrielle krige. Der kom millioner af PTSD-flygtninge og krigsveteraner, som sam­fundet overhovedet ikke havde værktøjer til at få tilbage ind i hverdagen – ud over at give dem det her mest fremskredne medikament. Det fik de så, og folk fik det bedre. Men samtidig be­gyndte de også at tænke på verden på nye måder, og det var med til at ændre kursen. Der kom en kritisk mas­se af mennesker, som pludselig ud af det blå fik den her overvældende følelse af forbun­dethed til naturen omkring sig, og som så geometri i alt.

Man begyndte måske også at behandle f.eks. traumeramte med det?

– og ukrainere og russere.

Den periode, hvor man brugte utrolig mange ressourcer på krig i stedet for at forhindre klimafor­andringer, var altså indirekte med til at skabe den situation, du fortæller om?

Win win-faktoren

– Ja, det var en medkatalysator, som det ofte har været i historien. Hvor det er noget frygteligt, der har ført til noget godt. En bevidsthedsændring, en ny måde at tænke sig selv i verden på. En om­­læg­ning af værdi. Bagatellisering af kulturelle forskelle og et øget fokus på, hvad vi har til fælles, i stedet for hvad der adskiller os.

Denis er fremme ved den fremtid, han virkelig ønsker sig. Sin version af den grønne omstilling – den, som alle ”klimaaktivister skriger efter,” som han siger. Men det var hårdt at nå så langt, for undervejs var der meget, som brød sammen og måtte bryde sammen, så vi kunne finde nye og bedre måder at gøre alting på. Chokerende meget. Hvad er det, som gør at Denis alligevel lander i ’thrutopia’ og ikke falder ned i dystopien?

– Jamen det er … win win-faktoren! Det var ligesom, da man begyndte at eksperimentere med fire dag­es arbejdsuge i 2020’erne, hvor det bare havde den vildeste effekt som var kontra intuitiv. Folk blev mere produktive! Folk fik lavet mere ved at arbejde mindre, og det er dét. Det er den. Den gren, man ligesom får dyrket mere. Det er det, at …

 – gøre noget på en helt anden måde, og så sker der faktisk også noget helt andet? Som er spænd­en­de og værd at bygge videre på.

– Ja, man fandt bare ud af at der er mere end den hverdag, vi kendte til. Og det var egentlig ikke no­get, vi ikke kendte til. Det var nogle ancient truths om hvor meget livsglæde man kan få ud af … altså nærvær. Og det rolige. Jeg ved ikke, om jeg bliver ved med at undgå ordet kærlighed, men det er selvfølgelig ekstremt centralt. Folk kan gøre det for rosenrødt, men altså – det er min kerne i hvert fald. Det er altid min kerne. Og ja, det er det vigtigste.

Kritisk optimist – og realist

Denis Rivin er nok Danmarks førende ekspert på området for menneskehedens fremskridt, har de sagt på Zetland, den digitale avis. Den anerkendelse og den udbredelse, som #ActualNews og det tilhørende nyhedsbrev har fået, har nok meget at gøre med, at han er ”kritisk optimist”, for dén holdning har vi meget brug for. Men Denis er også realist.

– Jeg har ikke den mindste smule forventning til, at vi mennesker mister vores psykologiske, du ved, quirks og kvababbelser og alle de der ting. At det ligesom bare bliver nemt og great det hele. Det er ikke sådan. Det er også derfor, det er svært at få et forhold til det. Jeg tror, der kommer til at væ­re masser af udfordringer og problemer, bare på et nyt ni­veau. Nogle nye problemer. Det var og­så det, der var så skidetræls i 2020’erne. Det der med, at der var sådan en lede ved … Årh, hvor er vi da bare trætte af de samme problemer! Det er det sam­me, samme, samme, der hele tiden er galt, og de samme lappeløsninger. Man prøvede ligesom at lave nogle lappeløsninger på nogle for­ælde­de problemer. Så vi fik nogle nye udfordringer – som blev endnu vildere!

Men det klarer de i Denis’ fremtidsvision. Vi klarer det, hvis vi siger nej til dystopien, som nogle af de super rige tror, de kan overleve i med deres prepper-rum. Vi klarer det, hvis vi vælger at tro på, at vi lykkes – og er åbne for, at den gode fremtid også kan komme fra et dårligt sted.

At modstand og sammenbrud kan blive til gennembrud og noget, som er bedre end det, der var.

Denis Rivin er futurist, iværksætter og kritisk optimist. Uddannet i Kunsthistorie, oprindeligt fra Ukraine. En sammensat profil med et sammensat verdenssyn. Har arbejdet med formidling af menneskehedens fremskridt siden 2017, stiftet nyhedsmediet #ActualNews og holdt over 160 oplæg. TED-speaker, forfatter til verdens første børnebog om teknologisk arbejdsløshed - Folkes fremtidsrejser - har været researcher på erhvervspodcasten Supertrends og er nu vært på serien "2049" af Third Ear. Hør ham fortælle om "#ActualNews" her.