Kategorier
Fra de faste bloggere

Socialdemokratisk fremtidsangst

Af Lone Belling

Egentlig er jeg ikke overrasket. Men troede alligevel naivt på håbet om, at socialdemokraterne ikke bare solgte varm luft og greenwashing. Troede at de ville omsætte sidste års grønne valg til handling. At de sammen med deres støttepartier ville udvikle en troværdig og sammenhængende plan …

Sig det videre...
Af Lone Belling. Mor og mormor, forfatter og foredragsholder, Liv og Lederskab

Egentlig er jeg ikke overrasket. Men troede alligevel naivt på håbet om, at socialdemokraterne  ikke bare solgte varm luft og greenwashing. Troede at de ville omsætte sidste års grønne valg til handling.  At de sammen med deres støttepartier ville udvikle en troværdig og sammenhængende plan, der kunne bringe os i mål med både internationale og nationale målsætninger.

Måske var der andre som mig der før valget indså, at kampen for en human udlændingepolitik ikke kunne vindes i denne omgang, men at i hvert fald centrum-venstre og efterhånden også store del af de borgerlige faktisk mente det med at tage ansvar for klima og natur.

Men langsomt over de seneste par måneder har vi skridt for skridt set socialdemokratiet være på retræte og mane til besindighed. Og med Dan Jørgensens fremlæggelse af en klimaplan, som helt overvejende bygger på teknologisk magi og fix, er det sidste figenblad faldet. Den grønne maling er falmet og tilbage står en sort-rød facade. 

Det kan godt være klimaministeren  personligt mener noget andet, men han står på mål for en politik, som helt overvejende synes dikteret af en absolut ikke grøn statsminister og en finansministers hockeystav. 

På trods af at flertallet af danskere går ind for CO2 afgifter tales der til befolkningen som om det eneste de går op i er, om der er råd til bøf til aften, at charterrejsen er sikret og der er to fossilbiler i garagen. I stedet for at tale den bæredygtige omstilling op, at dele visioner om grønne jobs og muligheder og lade os mærke vidensbaseret engagement, ender vi igen og igen i debatten et sted, hvor det bliver en menneskeret at spise pasta med kødsovs. De fremmaner et billede at det ’rigtige’ og trygge Danmark hvor alt forbliver statisk og forandring er farlig.

Men vi er nogle som har levet så længe, at vi kan huske tilbage til før 1970. Dengang hvor Danmarks samlede økologiske fodaftryk ikke var større end planeten kunne regenerere og derfor kunne give kommende generationer mulighed for liv og udvikling. Hvor der var én frikadelle på tallerknen og masser af kartofler og grønt, hvor vi sparede op til de vi ønskede os, reparerede og genbrugte som en naturlig ting, og hvor der ikke var noget der hed madspild. 

Sådan var det i hvert fald i min familie, hvor de gamle dyder om omsorg og omtanke både gjaldt mennesker, natur og materialitet. Det er nogle af de værdier min socialdemokratiske mor gav mig med på livsrejsen koblet med kamp for retfærdighed og ligeret. Med en vision om at være på vej til at skabe det gode liv for alle både i Danmark og i den store verden.

Tænk hvis det var de billeder af  det trygge og kendte Danmark som vi som voksengeneration delte med de unge, som skal leve med konsekvenserne af vores handlinger. Tænk hvis vi kunne lave en generationskontrakt, hvor vi ikke som forældre og bedsteforældre reelt lever som hælere – dem, der med det blinde øje til, billigt køber det, vi stjæler fra vores børn og børnebørns fremtid. Tænk!

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.