Kategorier
Set og hørt

Giv dit barn fremtidshåb i stedet for klima-angst

Hvordan hjælper vi vores børn og unge til ikke at føle klimaforandringerne som en tung byrde på deres skuldre?

Vi skal fokusere på de gode klimafortællinger, skriver Helle Perrier og Tanja R. Bisgaard og giver tre eksempler på emner til den gode snak om fremtidens klima.

Sig det videre...
Helle Perrier og Tanja R. Bisgaard

Klimadebatten er på sit højeste. Vi bombarderes med skræmmekampagner og nyhedsoverskrifter, der fodrer vores fremtidsfrygt. Det samme gør vores børn, og flere pædagoger, lærere og psykologer råber op om en decideret klimaangst hos den yngre generation.

Debatten går i særdeleshed på, at vi som voksne ikke er klædt på til at møde vores børn og unge med de klimaspørgsmål og bekymringer, de har. Psykolog, Margrethe Brun Hansen, siger i et interview med Kristeligt Dagblad, at mange voksne er bekymrede for klimaforandringer, og den fortvivlelse videregiver de til børnene. Når de voksne udstråler håbløshed eller måske bare trækker på skuldrene, er det svært for børnene at tro på fremtiden. Men klimadebatten er kommet for at blive, og børn og unge møder den i nyhedsoverskrifter, tv-programmer og på internettet.

Der præsenteres dog sjældent en version, der tilbyder svar i børnehøjde. Det, mener vi, er et stort problem. I eksempelvis ellers velmenende børneprogrammer i TV, bliver ansvaret for at få styr på klimaforandringer og forurening lagt over på børnene ved at de får at vide, at de f.eks. skal redde bierne. Det kan for nogle føles, som om de har verdens vægt på deres skuldre. At det er op til dem at redde hele verden.

Er der en fremtid?

Børn og unge, der bekymrer sig for meget om klimaforandringer, kan have svært ved at se det positive i fremtiden. Klimabekymringerne kan føre til handlingslammelse, for problemet virker alt for stort og uoverskueligt, når de ikke kan få svar på deres spørgsmål. På et skolebesøg hørte en af os en skolelærer fortælle om to piger i 3. klasse. De havde talt om klimaforandringer, og sammen var de blevet enige om, at de nok ikke ville kunne bo på jorden, når de blev voksne. Men selv om børn ikke forstår verden, som vi voksne gør, skal vi tage deres bekymringer alvorligt og tale med dem.

Den svenske psykolog, Maria Ojala fra Örbo Universitet, har i sine studier påvist, at når børn og unge tror, der er en fremtid, vil de også bedre kunne engagere sig i, hvordan de kan bidrage til at skabe og præge verden.  Derfor er det essentielt at give børn et positivt verdensbillede af deres fremtid. For selv om vi oplever klimaforandringer, betyder det ikke at verden går under.

Tal om det hele

Når man taler med sit barn om klimaforandringer, kan det være svært at finde balancen i at fortælle om de negative konsekvenser, som vi allerede kender til, samtidig med at man som forældre gerne vil berolige sit barn og sige, at det hele nok skal gå.

Vi synes selv det er svært, og nogle gange er vi da også bange for at fremstå naive. For vi ved jo godt, at verden bliver varmere og det har mange negative konsekvenser. Som den ene forfatter af denne artikel, kan Tanja godt blive ked af det ved tanken om, de store ødelæggelser der finder sted på grund af klimaforandringer.

Vores bedste råd er: tal om det hele. Tal om det som sker nu, og som barnet måske har hørt eller set i nyhederne. Tal om hvad I selv kan gøre derhjemme, og tal om hvad I som familie kan gøre, hvis I vil påvirke f.eks. politikere eller virksomheder. Ved at blive klogere på emnet og gøre noget sammen, får man det måske også bedre.

Tre indgangsvinkler til en snak om fremtidens klima, som giver barnet fremtidshåb:

  1. Klimaet ændres, men vi kan stadig bo på jorden.
  2. Det bliver lettere at genbruge.
  3. Hvis vi passer på naturen, passer den på os.
De tre emner udfoldes nærmere i Skolebørn med hensyn til
- situationen, som den er nu
- dette gør man 
- det kan I gøre i familien
- fakta

Husk at bruge anerkendte kilder, når I søger information.

(Debatindlægget blev bragt i februar 2021 i magasinet Skolebørn som udgives af Skole og Forældre. Det bringes her med redaktør Maj Carboni og forfatternes tilladelse.)

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.