Kategorier
Fra bloggerne

Hvem skal have magt?

Jens Prebensen føler sig som en nyttig idiot, når han ser på de politikere, som ser ud til bare at have magten for deres fornøjelses skyld. For de har jo fået den fra ham og de andre vælgere!

Men i stemmeboksen lige om lidt vil han stemme efter hvem der vil Verdensmålene, og hvem, der har været tavs om dem … Læs mere

Sig det videre...
Jens Prebensen – vi vil verdensmålene

Fra tid til anden tager en magtidiot magten over et land. Dem er der mange af, magtidioterne, for mange lande er styret af dem. Nogle lande har altid været styret af dem, andre har en magtidiot i et stykke tid for så at sætte ham på porten; nogle gange er magtidioten den første i en række, andre gange den sidste.

Men det er ikke bare lande, der styres af magtidioter. Overalt, hvor der findes magt, finder magtidioterne frem til den og tager den, nogle gange som den første i en række, andre gange som den sidste.

Magten og magtidioterne hænger sammen som de to sider på den samme mønt. Men magten og magtidioterne skal holdes adskilt som siderne på mønten. For hvor magtidioterne vil bruge magten til egen fornøjelse og tilfredsstillelse, skal magten bruges af fællesskabet til det fælles bedste.

For magten er noget, vi alle sammen har afgivet. Det er noget, vi har givet til den, der har den. Den magt, magtidioterne har fået, har de fået af os, af deres landsmænd, deres medborgere og deres medarbejdere og medlemmer. Gav vi dem ikke magten, ville de ikke have den.

NYTTIGE IDIOTER

Verdensmålene er magt. Det er en magt, der vil forandre verden til vores fælles bedste. En magt, der kun kan bruges til det fælles bedste. Verdensmålene er givet til fællesskabet som værn mod magtidioterne, som et middel mod dem. De er givet til os af verdens ledere, som vi har givet magten til at give dem til os.

Verdensmålene er et opgør med al den ubalance, ulighed og urimelighed, der er skabt med os som magtidioternes nyttige idioter. Vi har alle sammen været med til det, men nu går det ikke længere, for verden lider under det, og vi, menneskeheden, er ved at bukke under af det. Derfor har vi brug for Verdensmålene til at skabe den forandring, vi har brug. Til at skabe balance, lighed og rimelighed. Med respekt og omsorg. I fællesskab.

Magtidioterne er ikke dumme. De ved godt, at Verdensmålene ikke er en magt, de kan tage, og at vi med Verdensmålene er ved at tage magten fra dem. De vil gøre alt, de kan, for at tage Verdensmålene fra os, så de kan beholde magten.

Vi har ikke set det endnu. Det er ikke sket endnu. Men vent og se: det kommer!

DET VIGTIGSTE VALG

Magten er ikke bare magt. Magten er vigtig for vores hverdag og fremtid, og de valg, vi træffer i vores hverdag og i fremtiden, er vigtige for, hvem der har magten og får den. Det vil jeg huske mig selv på på min vej til at leve på verdensmålsk.

Ja, det er vigtige valg, jeg træffer, når jeg står i butikken, giver penge til indsamlingen, transporterer mig et sted hen eller åbner skraldespanden for at smide noget ud, men mine vigtigste valg er, når jeg ytrer min holdning og afgiver min stemme.

Det er, når jeg står i stemmeboksen, jeg skal huske mig selv på, hvem der har magten og skal have magten. Det er der, jeg vil huske, hvem der har sagt: ”Jeg vil Verdensmålene!”, og hvem der har været tavs om dem.

Det er den første, der skal have min stemme, for hun er i hvert fald ikke en magtidiot – og jeg vil ikke være en nyttig idiot.

(Indlægget kunne læses den 14.2. 2021 i FB-gruppen “Vi vil verdensmålene – #VerdensmåleneNU”)

 

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.