Søren Møller og Helga Grønnegaard, formand og sekretariatsleder for FREMTIDENS BÆREDYGTIGE LANDSKABER
Arealerne i landdistrikterne er afgørende for om vi lykkes med at skabe alt det, vi gerne vil. Sikre naturarealer, der hænger sammen, afbøde oversvømmelsestrusler, rejse skov, producere bæredygtige fødevarer, sikre rent drikkevand og etablere vedvarende energianlæg. Der skal være plads til det hele, så arealanvendelse er et vigtigt hovedspor i den grønne omstilling.
I valgkampen blev der sat voldsomt ambitiøse og store mål, f.eks. 200.000 ha. til grundvandsbeskyttelse og 30 % af vores landarealer til natur. Kort tid før valgkampen vedtog politikerne også at firdoble energiproduktionen fra solceller og vindmøller på land inden 2030.
Nu melder hverdagen sig, og vi skal løse de udfordringer. Det kræver, at vi tænker multifunktionelt og ikke prøver at løse problemerne hver for sig, for vi har kun begrænsede arealer at gøre godt med. Hvordan kan vi som samfund få en omstilling af vores arealanvendelse til at lykkes? Hvordan får vi de mange niveauer i arealforvaltning og beslutningsprocesser til at spille sammen?
Ude i landskaberne er det hele forbundet: landbrug, grøn energi, klimatilpasning, øget biodiversitet, mere natur, turisme, friluftsliv og nye boformer. Når man så prøver at realisere indsatsområderne hver for sig, bliver det en skrivebordsøvelse, der ikke matcher med virkeligheden. Og så har vi konflikten!
Men der er vilje til forandring i landbruget og i lokalsamfundene. Landmænd, der ejer arealer, og borgerne, der føler et ejerskab til arealerne, værdsætter vores multifunktionelle tilgang, fordi den gør, at erhvervsmuligheder, friluftsliv og fællesskaber går hånd i hånd med tiltag for natur, vandmiljø og klima. Dét er uhyre meningsfuldt for dem, der er med i processen.
Den multifunktionelle tilgang – et eksempel fra Skive
Det er vores pilotprojekt i Skive Kommune et godt eksempel på. Her fik en lodsejer mulighed for at tilkøbe jorder af god dyrkningsværdi, og i forhandlingen blev der samtidigt indgået aftale om at lade nye stiforbindelser tinglyse på andre af lodsejerens arealer. Nogle arealer blev også solgt fra til forsamlingshuset, som dermed kunne udvide fællesarealet.
Skive Kommune solgte en plantage med ringe naturværdi, for til gengæld at købe et areal med særlige drikkevandinteresser. Salget af plantagen finansierede både køb af arealet og skovrejsning til sikring af drikkevandet. Endeligt købte kommunen landbrugsarealer fra et dødsbo og udstykkede dem til nye attraktive boligparceller med udsigt til den nye skov. Til gengæld sløjfede kommunen nogle andre byggegrunde for at give plads til ønsker om rekreative fællesarealer med frugthave. I samme forhandlingsproces fik en lodsejer udbetalt engangserstatning for at omlægge landbrugsarealer i et bakket overdrevslandskab til gavn for de landskabelige værdier, naturkvaliteten og rekreative udfoldelsesmuligheder.
Vi har gennem årene mærket, at man på Christiansborg og i ministerierne nogle gange oplever vores måde at arbejde på som lidt langhåret og med for meget rundkredspædagogik. Det er helt misforstået! For alternativet er, at man skaber en masse frustrationer, når man kommer med løsninger, der kun handler om én ting ad gangen og er svære at gennemføre.
Den traditionelle tilgang – politisk profilering og silotænkning
Den traditionelle tilgang til arealanvendelse får ofte præg af politisk profilering og organisatorisk silotilgang. Dét, vi prøver på, er at skabe det multifunktionelle landskab som en samlende faktor i forhold til samfundsudfordringer, der kræver en langsigtet indsats. Vi ved godt, at det hverken er kortfattet eller catchy, men det er sund fornuft og god samfundsøkonomi i en kortsigtet verden.
Regeringen og Folketinget har vedtaget en række vigtige redskaber og støtteordninger, der skal fremme ændret arealanvendelse som led i den grønne omstilling. Og med vedtagelsen af en kommende grøn fond på 53,5 mia. kr. i årene frem mod 2040 er den statslige finansiering ikke umiddelbart nogen udfordring. Men sammenhæng og koordinering skal styrkes på tværs af de – mange – forskellige ministerier, som har noget at gøre med sagen.
Kampen om arealerne skal afløses af synergiskabende sektorsamarbejde, hvis vi skal lykkes med de store forandringer i landskaberne, der er brug for, på den korte tid, vi har til det.
Gennem forsøg med multifunktionel jordfordeling har vi udviklet metoder og begreber, som kan bringe brugen af vores åbne arealer gennem den grønne omstilling. Vi mener, at vi med opbakning fra skovbrug, landbrug, KL og grønne organisationer har skabt et attraktivt grundlag for politikerne til at føre beslutningerne ud i livet. Når parter med så forskellige udgangspunkter kan finde hinanden, skyldes det at alle anerkender nødvendigheden af handling, at vores løsninger virker og er balancerede.
Fremtidens Bæredygtige Landskaber er en gruppe i Collective Impact-projektet, finansieret af Real Dania. Parterne i gruppen, bl.a. Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd, arbejder sammen om at sikre, at brugen af det åbne land gavner landbrug, klima, natur og vandmiljø og samtidig skaber bedre muligheder for attraktive landdistrikter og friluftsliv.
