Kategorier
Set og hørt

Kronen på værket

Af nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel

Vi skal nok til at gøre os umage, hvis ikke vores børnebørn skal opfatte os som endnu en i rækken af forkælede generationer af bedsteforældre.

Ekkoet runger fra fremtiden: “Hvad tænkte I på?” “Hvad bildte I jer ind?”

Sig det videre...
Af nyhedsredaktør Hans-Henrik Dyssel, Fyns Amts Avis

Det er svært ikke at betragte sig selv om kronen på værket. Som det udviklingen ubønhørligt har arbejdet hen imod. 

Fra det store brag, eller hvad der nu skabte universet, har det været en lang opadstigende formkurve – men enkelte bump undervejs – som nu kulminerer. 

De fleste af os har nok en forståelse af, at verden fortsat vil dreje rundt, når vi engang stiller træskoene, men det bliver nok aldrig helt så godt, som det er nu. Der mangler jo ligesom den vigtigste ingrediens. Som Mona Lisa uden smil eller som en cykel uden kæde. 

En verden uden fortæller. 

VI BETRAGTER VORES samtid på samme måde. Eftertiden vil se tilbage på vores tid som en gylden tid. Der hvor de vigtigste beslutninger blev truffet, og retningen for fremtiden blev lagt. 

Pixabay.com

Sådan er vi nok alle narcissister i større eller mindre grad. 

Også som art. Vi ser evolutionen som en pyramide med os selv på toppen herskende over alle andre dyr og planter. 

Det er selvfølgelig forkert. Et blændværk. 

I evolutionsmæssig forstand er man ikke en succes, fordi man har et langt og lykkeligt liv. 

Man er en succes, hvis man får ført sine gener videre. Og der må vi konstatere, at hønsene, rotterne og myrerne klarer sig langt bedre end os. 

Samme blændværk gør sig formentlig gældende, når vi betragter os selv som individer som en form for et slutprodukt. Et klimaks. 

Vi skal nok til at gøre os umage, hvis ikke vores børnebørn skal opfatte os som endnu en i rækken af forkælede generationer af bedsteforældre. 

Ekkoet runger fra fremtiden: “Hvad tænkte I på?” “Hvad bildte I jer ind?” HVIS CORONA-UDSAGNET OM, at ingenting bliver det samme på den anden side, ikke skal gøres til skamme, så skal vi til at tænke os om nu. 

Koronaen viser os, at det ikke er nødvendigt, at vi kører land og rige rundt for at mødes. Det kan sagtens klares hjemme foran computeren.

Den viser os, at vi sagtens kan leve et fornuftigt liv uden lange flyrejser, og at lokalt producerede varer også har en værdi. 

Hvis vi formå at binde tidens to store kriser sammen: coronaen og klimaet, så kan vi måske ligefrem nå dertil, hvor eftertiden rent faktisk vil tænke godt om os. 

Og så kan vi vel egentlig ikke ønske os mere.

Det er selvfølgelig forkert. 

Et blændværk. 

(Tidligere udgivet i Fyns Amts Avis den 3.6. 2020.; bringes her med Hans-Henrik Dyssels tilladelse)

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.