Henrik Faarborg
Min tro er, at huse er den største enkeltfaktor til menneskets fremmedgørelse fra naturen, og at det er derfor vi slet ingen føling har med den. Vores styrke er forsvundet med vores indeliv og de fleste finder ingen glæde ved naturen. Kun besvær.
Hvis vi ikke får et tættere forhold til naturen, tror jeg ikke vi nogensinde kan genskabe den.
Der er ikke så meget natur tilbage, et par procent. Så det er sgu’ svært at finde kærligheden til den. Viden er ikke nok, dårlig samvittighed er heller ikke. Kun kærligheden til noget er så stor en kraft, som er nødvendig for at få genetableret naturen. Det er i hvert tilfælde sådan jeg har det.
Kærligheden til den svane vi mødte på vores kajaktur, sidder stadig i mig. Det var et stort øjeblik for mig.
Sådan har jeg det med hele naturen eller livet. Ikke mit liv, som byboer altid snakker om. Livet er noget man har sammen med alt det andet levende, ikke noget man kan have for sig selv.
For mig er det vigtigste at finde styrken i sig selv, få lidt hjælp fra tøjet, dyrke en skov (biosfære) man kan være i, og når man har det, kan man bygge en rede. Ligesom alle andre dyr og på den måde være med i livet.
Det tror jeg er den højeste lykke man kan nå.
