Kategorier
Set og hørt

Om gabet mellem regeringens klimapolitik og forskernes analyser

Af Bjørn T. Stauning

Regeringens rådgivende instans, Klimarådet, består af nogle af rigets fremmeste eksperter indenfor klima, energi, biodiversitet og økonomi. Men de taler til dig, Dan Jørgensen og dine folketingskolleger, som om I var børn …

Sig det videre...
Af Bjørn Tving Stauning

Regeringens rådgivende instans, Klimarådet, består af nogle af rigets fremmeste eksperter indenfor klima, energi, biodiversitet og økonomi. Når man hører dem udtale sig om de planer, vores regering har lagt frem, bliver man slået over, hvor pænt de er i stand til at formulere sig. Ingen kan være i tvivl om Klimarådets budskab, men de er nogle utroligt velopdragne mennesker, som har lært, at ukvemsord kommer man ingen vegne med.

I stedet taler de til dig, Dan Jørgensen, og dine folketingskollegaer, som om I var børn.

Jeres egen ypperste sagkundskab møder jer med en påtaget velvillig og imødekommende tone, som når lille Mathias fortæller, at hans hamster har lært at tale, og har lært ham vigtige ting. Den voksne finder en pædagogisk form og lader som om, muligheden kan forekomme. Man gør sådan, fordi det handler om børn. Men når man hører professorerne tale til vores politikere, som om de var mindreårige, er der noget, der er helt, helt galt.

Du må selv have bemærket det enorme gab, der er opstået mellem sagkundskaben og det politiske segment. Da der blev fremlagt et billede med en hockeystav, gik der en chokbølge gennem den videnskabelige verden. Den havde ingen set komme.

På 8 ud af 8 universiteter i Danmark forskes i realiteterne og i en virkelighed, der kan måles og vejes. Intet institut vil lægge navn til dén model. Ingen forsker bakker op om dét tidsperspektiv. Hvordan i alverden skal Klimarådet med deres kompetencer tro på en konstruktiv og seriøs dialog?

Og hvad med befolkningen? Vi søger jo en “sandhed”, der gavner almenvellet mest. Skal vi undlade at interessere os for emnet “klimaforandringer”, når vi ikke kan finde logikken? Skal vi nøjes med bruge tiden på at køre med i mediemøllernes evige kværn om skandaler: Først coronaen – den kommer vi ikke uden om, det er klart – men straks finder I milliarder og millioner, som I påstår altid har været der. Hvor kom de fra? Vidste du for resten at de fandtes?

Og vi ser et lederskab som ingen troede var muligt. Hvorfor kom det først nu? Vi ser også, at vores medier vælger de endeløse reportager om en gal mand i det hvide hus i USA og sexkrænkelser og karikaturtegninger. Og hvad har det med klimaet at gøre??

Ingen verdens ting!

Men de stjæler vores fælles dagsorden og skygger for de huller, der er i jeres klimaplaner. DU skulle understrege, at coronaen er fæl, at Trump er en katastrofe, at sexkrænkelser er uacceptable – men du skulle også tilføje, at der skal intens fokus på klimaet, for det venter ikke til EFTER coronaen, EFTER Trump eller EFTER gramserierne er hørt op.

Vores børn og børnebørn råber på perspektiv og handling, men de jo – børn. De er godt klar at de ikke har et 5-6årig universitetsuddannelse bag sig. De ved godt, at det er de voksne, der har magt til at ændre tingene. DE har ikke løsningen, det ved de godt. Men de råber et andet budskab. Og de råber højt. Deres budskab er: LYT TIL VIDENSKABEN! De råber faktisk så højt, at nogle politikere bliver møgirriteret og siger de skal holde snotten væk. De skal ikke blande sig og genere politikerne i deres prioriteringer.

DU har ikke sagt ubehageligheder til dem, Dan Jørgensen, tværtimod har du lyttet og rost deres vedholdenhed. Du har fortalt dem, at de bare kan stole på regeringen. Men du har omfavnet dem med dyner og taget deres paroler fra dem. De forstår ikke, hvorfor regeringen lader som om, de har en plan. I har jo blot forsøgt at levere en slags håb om, at tingene nok løser sig – det plejer de jo. Men sagkundskaben – forskerne, klimarådet – siger høfligt, men klart, at det er et fatamorgana. Det reagerer I ikke på. Hvorfor ikke?

Der findes en anden logik i magtens lukkede rum: Først skulle de 30-60-årige spendere 60 milliarder ekstra til kinesisk it-junk – der var også en hold-kæft-tudse til pensionisterne – så kom der en belønning til Arne – og nu senest en spandfuld penge til de velbjergede olie- og gaskunder, som i 20 år må have vidst, at de med deres komfort har skabt uoverskuelige problemer for deres efterkommere.

Og så var også der det med el-biler. Det lyder som lidt af klima, men det kom ikke fra dit ministerium, Dan Jørgensen. Det kom fra finansministeriet. Hvor stor reduktion har vi råd til? Uha, der var man ved at komme på glatis. Vi klimaaktive kan godt hjælpe: Der er 2.3 millioner fossilbiler i dag. Vi skal reducere med 70 % i 2030. Det giver en reduktion med 1.6 millioner fossilbiler, altså er der plads til 0.7 millioner af de CO2-udledende køretøjer.

Men du er måske slet ikke med i forhandlingerne? For vi kan ikke forestille os, at en klimaminister kan acceptere at bil-flåden får lov til at vokse i det næste tiår. Vi kan ikke forestille os andet, end at en klimaminister vil referere til sagkundskaben og lægge fakta og uimodsigelige fremskrivninger på bordet, for at fastholde soberheden i jeres interne debat.

Befolkningen er ved at miste en dyrebar tillid. Vi er presset til at vælge, om vi tror på vores politikere, eller om vi skal tro på videnskaben.

I dag ser vi – unge som gamle – at I har brugt alle midler på at fastholde komfort for jeres potentielle vælgerkorps. For nogle forekommer det fair, for hovedparten er det urimeligt. Er det nu vores opgave at agitere for disse vanskelige standpunkter, fordi I ikke tør udfordre Galluptallene – hverken du, Dan Jørgensen, eller hende, der har udråbt sig til børnenes statsminister.

Vi skal passe på ikke at nedgøre vores værdifulde folkestyre for det er dét, vi har, og det er slet ikke så ringe endda. Men glemte du et øjeblik, Dan Jørgensen, at DU er klimaminister? Og tror din chef virkelig, at hun kan gøre som Donald Trump. Overhøre sagkundskab og udråbe sig selv som nationens frelser?

Befolkningen er ved at miste en dyrebar tillid. Vi er presset til at vælge, om vi tror på vores politikere, eller om vi skal tro på videnskaben. Vi bliver forvirrede og mange er til fals for populistiske illusioner om at genskabe en glorværdig fortid. Det nationale fællesskab var klar til arbejde målrettet for en grøn bæredygtig fremtid. Nu er I ved at sætte det ud af kraft.

At lede et land er ikke for voksne, som opfører sig som børn, der fantaserer sig til deres egen virkelighed.

(Talen bringes her med tilladelse fra Bjørn T. Stauning og fotograf Ole V. Wagner)

 

Sig det videre...

En kommentar til “Om gabet mellem regeringens klimapolitik og forskernes analyser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.