Kategorier
Visioner

Om at finde modet og energien til fremtiden

Vi står med fremtiden i vore hænder. Hvordan bliver vi bedre til at spotte hvad det er for kræfter, der er på spil? Bedre til både at kunne understøtte de kræfter, som bidrager til en bæredygtig fremtid og at forberede os på at navigere gennem svære tider? Læs mere

Sig det videre...
AF LONE BELLING, MOR OG MORMOR, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER, LIV OG LEDERSKAB

Efter i fire dage at have trænet min fremtidssans og min evne til at spotte hvilke trends og bevægelser der vil være med til at forme vores fremtid, besluttede jeg at blive professionel futurist! Altså melde mig på otte ugers kursus hos futuristerne Anne Skare og Henrik Hovgaard. Det som de sidste dage sammen med Anne og Henrik havde fremkaldt i mig, måtte jeg bare blive meget skarpere til.

For når vi nu står med fremtiden i vore hænder, hvordan bliver vi så bedre til at spotte hvad det er for kræfter, der er på spil? Bedre til både at kunne understøtte de kræfter, som bidrager til en bæredygtig fremtid, og at forberede os på at navigere gennem svære tider. For mig handler det ikke kun om at få værktøjer og indsigter og blive en del af et professionelt futuristfællesskab. Lige så vigtigt er det at finde modet og energien til hvordan jeg så personligt bedst forvalter mine evner og den fælles opgave.

Da jeg gik i seng efter at have trykket ’tilmeld’ kunne jeg mærke hvordan både de seneste dages energigivende træning og beslutningen om at fortsætte stadig arbejdede videre ind i søvnen. Som om noget var på vej.

Og efter en lidt urolig søvn gik proppen af flasken og nedenstående var hvad der kom som en lang flydende tekst, som her får lov at stå i sin oprindelige form.

Når morgenen – og fremtiden – står på spring

Ordene kom til mig i sprækken mellem nat og dag – hvor nattens tysthed stadig ligger som en blødhed og glemsel hen over forsvindingspunktet.

Samtidig står morgenen på spring – som en fremtid der emergerer og bare venter på den rette impuls. Man kan mærke det i de dybe bevægelser, som en sitren, som en forudanelse om at lige om lidt bryder solsorten ud i sang, lige om lidt vil det første lys tegne sig som en antydning i horisonten, lige om lidt vil livsytringer manifestere sig.

Lige der – da væltede ordene ud som en lavastrøm fra sindets indre – ustoppeligt. Ikke hektisk og hurtigt, men insisterende, vedholdende, strømmende. Lige da krystalliserede tomheden og den afventende energi sig i ordformer og sætningsguirlander.

Om at ville læne sig ind i fremtiden, ind i min viden, ind i vores forståelse for helhedens bevægelser og altings sammenhæng – og dog med en legende lethed hoppe fra tue til tue af pludselige fremkomster og indsigter. I tillid til at det, der opstår, er værd at lytte til, at alt skal gives opmærksomhed. For ellers ville mit hjerte ikke ane hvor vi skal hen, og mine fødder ikke vide at tuerne netop nu er til for, at jeg kan springe frem gennem morgentågen.

Midt i tiden

Om at stoppe op i mellemrummet mellem alle tider, mellem fortid og fremtid. Om at gå ind i nuet, for at give slip på øjeblikket, så evigheden får plads. Der hvor alt kommer fra og vender tilbage til – denne ikke-tid, hvor Kronos ikke råder. Hvor jeg træder ind i Kairos. Hvor jeg tør være den jeg er ved at give afkald på alt, men dog har nok at give. Der hvor jeg ikke skaber fremtiden, men træder til side for skabelsens forunderlige proces.

Ikke fordi alt er forudbestemt og tilrettelagt, men fordi vi vender ører og hjerte mod det spirende og selv bliver spirer. Selv bliver og er livet. Fordi vi, med alt hvad vi er, har været og vil blive, er en del af den forunderlige skabelsesproces, og derfor både skaber og skabes.

Når jeg lytter, ser, lugter, smager, mærker og sanser med hoved, krop og sjæl, når ånd og materie, stof og energi får lov at strømme, så står jeg midt i tiden; lige der hvor jeg skal være.

Om at finde modet og energien til fremtiden
Pixabay.com
Vi holder fremtiden i vore hænder  

Og derfra vil jeg råbe, hviske, synge og danse det jeg – du – vi – ved. Det vi ved fra videnskaben, det som kunsten fortæller os, og det som er klart, når vi ser ind i det lille barns øjne og mærker den elskedes arme om os.

At vi holder fremtiden i vore hænder. Og fordi vi har fået livet og er liv, er forpligtet på at tage vare på netop dette. Livets forunderlige magi. Storslået og skrøbeligt for menneskers planetforandrende kræfter.

Lad os holde denne fremtid, dette liv varsomt i vore hænder, samtidig med at vi løber legende afsted fra tue til tue på de flydende lavastrømme.

Forandringer og forvandlinger sker i spiraliserende danse af destruktion og skabelse. Måske flyver sommerfuglene op fra dalen med løfte om nye livsformer – eller måske slutter det her.

Men imens og lige nu vil jeg leve og virke. For jeg er for gammelt til at tage mig af konventioner og fastlåste forestillinger – dertil elsker jeg livet for meget. Og jeg er for ung til ikke endnu engang og igen og igen at kysse barnet, livet og den elskede.”

Læs mere om om det kursus, jeg netop er gået i gang med her i april 2021. Jeg er sikker på at det kommer til at sætte sig spor også her i spalterne!

Emergerer betyder det, der dukker op. Det spirende, det 
der tager form.
Begreberne Kronos og Kairos kommer fra de gamle grækere, 
som med disse begreber definerede to forskellige - og kom-
plementære - aspekter af tiden. Kronos er den kvantitative
tid, vi tæller i timer, dage og år. Kairos betyder det  
rette øjeblik og handler om den kvalitative tid.

 

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.