Kategorier
Fra bloggerne

Sommerferien er begyndt – Nattog til Europa igen

Nu kan man igen rejse med nattog fra Danmark
– men det er både hurtigere og billigere at rejse med fly, så hvorfor sku’ man dog?

Annegrethe Jørgensen har læst Bruno Latour og fundet gode svar, møntet på senior-generationen. Og så er det også bare hyggeligt med snak og læsning og krydstværs’er, ned gennem Europa …

Læs mere

Sig det videre...
Af Annegrethe Jørgensen

Søndag den 27. juni var en stor dag for tog-entusiaster, for da standsede ”Snälltåget” fra Stockholm for første gang i Høje Tåstrup og samlede passagerer op, før det kørte videre som nattog mod Berlin.

Hvad med os andre? Har vi lyst til at bytte en hurtig og billig flyrejse med en trang sovekupé og en rejse, som varer en dag eller mere længere?

Vi er mange, som er klar til at springe ud i det, tror jeg. For der er sket noget med den måde, vi tænker ferie og rejser på.

Dele af rejsebranchen kører videre i samme spor som før og prøver at nå os med appeller ligesom i en artikel, jeg så forleden. Overskriften var ”At rejse er at leve længe” og billedet viste et ældre ægtepar i liggestole og sol foran en pool. Budskabet til os seniorer stod bøjet i neon: I har råd, I har tid, og I kan rejse længere væk end før. Gør det, for ”ældre vil også have én på opleveren”. Det er sådan, vi har levet det meste af vores liv. Mere i løn, flere penge på pensionskontoen, større hus og længere væk i ferien ud til steder, hvor vi ikke har været før.

Mere, flere, større, højere, længere. Vi har været med i moderniseringens store projekt. Altid fremad, mod fremskridt, frigørelse og udvikling.

Men kloden kan ikke bære det mere, siger antropologen Bruno Latour i bogen ”Ned på jorden. Hvordan orienterer vi os politisk”. Tiden er kommet til, at vi må besinde os på planetens grænser. At vi er her som bare én art blandt flere arter (som hastigt bliver færre). At vores succes her i livet dybest set kan koges ned til én ting: Lykkes det os at sikre artens overlevelse?

De tanker vækker genklang hos flere og flere, tror jeg. For hvad er det, som virkelig betyder noget? Det er da børnene og de unge og deres fremtid! Og naturen, både den nære, som jeg kender og elsker, og den meget større, som jeg kun er en lille del af. En del, som er med til at ødelægge det hele, hvis vi fortsætter ad den vej, vi er på nu.

Men vores landing på jorden er ikke uproblematisk, og vi kan lade os lokke af ”det udenjordiske” for at undgå den. Latour viser det ved at pege på Trump. Han lovede ”Make America Great Again” – fuld fart på vækst og fremgang – men kunne kun opfylde det ved at gå tilbage til en længst forgangen tid. Tilbage til kulminerne, op med olien og på med skyklapperne, så vi ikke ser og mærker klimaforandringerne. Det udenjordiske findes ikke, det er et fatamorgana. Det er den vej vi ser, når vi fornægter realiteterne på en Jord, der reagerer på vores handlinger.

Rammer den kritik ikke luftfartsindustriens forsøg på at gøre flyrejser bæredygtige og grønne, selvom flyvning suverænt (sammen med hurtigfærger) er den transportform, som udleder flest drivhusgasser? Der gøres meget for at underbygge påstanden, ingen tvivl om det, med biobrændsler, mere brændstofeffektive fly, CO2-kompensation og intensiv forskning frem mod klimavenlig flyvning engang i fremtiden.

Men jeg er landet på jorden og er ikke til fals for udenjordiske fantasier. Jeg må skære igennem. Det er ikke klimavenligt at rejse med fly i den skæbnestund for Jorden og fremtiden, vi er i! En tur til Sydeuropa eller længere bonner tungt ud på det individuelle CO2-regnskab, og flyrejser står for en stor del (39%) af al transportens udledning i Danmark, hvis man medregner vores rejser i udlandet. Og det mest skræmmende: Udledningen fra flyvning kan vokse sig til at være 3-700% større i 2050 end i dag (ICAO).

Det går bare slet ikke, når den globale udledning af drivhusgasser stadig stiger, selvom den skal falde med mindst 8 procent om året, hvis vi skal klare Parisaftalens 1 ½ graders-mål. I den situation må vi indrømme, at det at rejse med fly er en luksus for de fleste, som vi må give afkald på til fordel for dem, der virkelig har brug for det.

Afkald, offer. De ord har vi ikke brugt så meget i vores generation. Nu er tiden kommet til at gøre det, siger Frans Timmermans, næstformand for Europakommissionen. Vi må ofre os og give afkald på nogen ting, men det handler ikke om at gå tilbage til, hvordan det var i 1930’erne. Et til to skridt tilbage i levestandard – Franz Timmermans beder os indstændigt om at gøre det for børnene og de unges skyld. For at give dem et sikkert klima.

I den situation må vi indrømme, at det at rejse med fly er en luksus for de fleste, som vi må give afkald på til fordel for dem, der virkelig har brug for det.

Ja, det må vi, men det føles ikke som et offer, og dét er vel coronatidens store gave til os. At vi var nødt til at gøre noget andet, end vi plejer, og opdagede, at lykken ikke ligger for enden af en lang flyrejse men lige her. I det danske sommerland med bygerne, der kommer og går, eller et sted i Europa efter en hyggelig togrejse med snak og læsning og krydsogtværs’er.

Har du også lyst til at køre med nattoget, når det kører igen? Tjek Britt Sallingboes “Oplev Europa med tog” FB-gruppen “Togrejser” eller hjemmesiderne Togrejse.dk og GrønRejs God tur og god sommer!

(Tidligere udgivet i Avisen Danmark den 26.6. 2021. Indlægget bringes her i en lettere redigeret form efter tilladelse fra debatredaktionen ved Lasse Witt.)

 

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.