Kategorier
Fra bloggerne

På vej ind i Naturens tidsalder. Eller børnenes? Det er tid for Regeneration

Regeneration er genskabelse, og den er i gang verden over, hvor dedikerede mennesker arbejder med natur-genopretning i store projekter.

Det vækker håb, og håb har vi brug for i en tid, hvor begejstring og glæde over politiske beslutninger veksler med vrede og klimastress. Læs mere

Sig det videre...
Af Lise Maj Jensen

Klimaforhandlinger og finanslov – de sidste uger har sat spor i mit indre klimaregnskab. Som gammel miljøaktivist og farmor mærker jeg brusende, jublende glæde og håb. Endelig, endelig kan vi se lys forude.

888 millioner kroner til vild natur er sat på finansloven, generations-forureningen på gamle giftgrunde skal oprenses, der er kommet slutdato for dansk Nordsøolie. Det føles næsten magisk – et brud med dén virkelighed, jeg har erfaring med. Det umulige gjort muligt.

Hold op, hvor har mange klima-natur-og miljø engagerede mennesker og organisationer kæmpet indædt og vedholdende gennem 40-50 år for at nå hertil. Og så vupti. Nu er vi på rette spor.

Og straks, jeg får den tanke, tipper regnskabet lidt. Klimastress-følelser blander sig:

Vrede over, at det ikke skete for længe siden. Skam jer, politikere! Skam jer, forurenende virksomheder og investorer. Skam os alle, der halvbevidste levede og lever vores liv i mønstre af overforbrug. Vrede over, at vi stadig nøler med den største generations-forurening, CO2 forureningen. At vi stadig overforbruger kloden. At økosystemer og biodiversitet, vores livsgrundlag, stadig trues. Jeg ser TV 2 News med en rørt miljøforkæmper fra Thyborøn. Han tog stafetten videre fra sin far, der kæmpede mod Høfde 42 i 60 ́erne. Nu skal den endelig oprenses. I empati og i resonans med min egen livserfaring blander rørtheden sig​ med følelser af tab og træthed over så meget livstid, der gik, så megen umage endt i syltekrukker.

Men hov, kampen er meningsfyldt nu, og var det også undervejs. Igen tipper det indre klimaregnskab. Længslen bliver tydelig. Ved tanken om samhørighed, fælles sag og drøm om en bedre verden. En ny Doughnut-økonomisk verdensorden. FN ́s verdensmål afspejlet i min og din hverdag. Rent vand, ren luft, ren jord, fair fordeling af fælles goder, basal sikkerhed og uddannelse. Glæde og taknemmelighed over at leve livet kærligt, at gøre godt, at gøre det, der opleves ægte og meningsfyldt.

Vi lever i en tid, hvor vores klimabevidsthed udfordres til det yderste. Hvor den nære fremtid kan blive tiltagende kaotisk eller tiltagende fantastisk. Det slår mig, at der de sidste uger er tændt en glød, der lyser med håb og dén skal vi værne om. Den kan brænde ud eller den kan tænde en ny olympisk fakkel. Jeg kommer i tanke om et gammelt og stadig nyt citat:

Ring the bells that still can ring. Forget your perfect offering. There is a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in.

(​Leonard Cohen)

Kraftfulde klimastress-reaktioner er sprækken hvor lyset kommer ind

Hvad gør vi for at nære en ny olympisk klimafakkel? At holde klimaplaner på Parisaftalens spor. Klimakrisen kalder på, at vi gør forskel i stor skala. Så stor, at vi virkelig mærker, det nytter og virkelig opdager, hvad vi længes efter. Klimastress-reaktioner gør det samme. De er sprækken, som slipper lyset ind.

Jeg tror, vi har brug for mod og nænsomhed. Dén glød, der tændes lige nu i disse uger, kan vi værne om med nænsom hånd, hvis vi vil. Ved hele tiden at nære gløden og give stafetten videre til den næste og den næste.

DR1 TV har en meget dejlig udsendelsesrække: Naturens tidsalder. ​Bare titlen gør mig glad: Naturens tidsalder. Ja, sådan kan vi faktisk tænke. Som menneskehed behøver vi ikke fortsat at ødelægge økosystemer og levende liv, så klimaforandringerne og vores afmagt løber løbsk. Vi kan i stedet beskytte og genopbygge liv​.

Udsendelserne viser, h​vordan mennesker verden over går op mod rovdrift på naturen og gør den til vores stærkeste forbundsfælle.​ ​Jeg elsker at se lyset i øjnene på de mennesker, der står frem og fortæller om, hvordan de er lykkedes med at gøre en forskel, der virkelig batter i stor skala. Som historien om journalist John D. Liu, der har dokumenteret noget, der ligner et mirakel på Løss-sletten i Kina. Et bjergområde på størrelse med Frankrig ved Den gule flod, kaldet Sorgens flod, fordi menneskeskabte landskabsforandringer har kostet 7 millioner menneskeliv de sidste 150 år. I 1994 et ørken-øde månelandskab, overgræsset og eroderet, hvor oversvømmelser afløstes af tørke, hungersnød og støvstorme, der nåede helt til Beijing. 25 år senere genetableret som et levende grønt, frugtbart område med stor biodiversitet. Til gavn for mennesker, natur og klima.

Genoprettelse af naturområder med stor biodiversitet er ét af vores allervigtigste værn mod klimaforandringerne. Jo mere forskelligartet en skov er, jo mere robust er den overfor klimaforandringer.

Fra en klimapsykologisk vinkel er regeneration af naturen rent guld. Det er at tage børnene alvorligt, når de udtrykker angst for deres fremtid. Det er vores måske allervigtigste værn mod klimastress. Vi tager deres fremtid alvorligt.

Derfor kan Naturens tidsalder også blive børnenes tidsalder. Tiden hvor vi ikke primært begrænser liv og CO2 udslip, men sætter målet kraftfuldt og mærkbart højere:

Regenerationens tidsalder. Tiden hvor vi genskaber liv, generation efter generation. Giver det mening?

 

Sig det videre...

2 kommentarer til “På vej ind i Naturens tidsalder. Eller børnenes? Det er tid for Regeneration”

Hejsa. Tusind Tak for Dejlig Viser Ord. Det er Dejligt at høre. Og vigtigt at blivente ved med at se løsninger. Skønt også Med Børnene Fremtid. Ja den må vi sørge for bliver lys og lykkelig. Kh Boliana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.