Jonathan Sandström
Året er 2043, og Odsherreds Gymnasium inviterer endnu engang tusinder af unge elever ind til årets Ungefolkemøde. Temaet i år er ”Det gode ungeliv i Odsherred”, ligesom det var for 20 år siden. Nogle af de elever, der var med dengang, er inviteret til at holde workshop, hvor de fortæller om deres syn på det gode ungeliv i dag, og hvordan det var i 2023.
Meget er sket de sidste 20 år! Kommunen har fået mange flere indbyggere, fordi vi har modtaget en stadig voksende mængde flygtninge. Mennesker, der er flygtet på grund af krig, fattigdom eller simpelthen fordi deres hjemstavn ikke længere er beboelig på grund af tørke, ekstrem varme, oversvømmelser osv.
Annebergparken, som før var et kulturelt mødested, måtte lukke ned på grund af øgede udgifter efter den sidste energikrise. Derfor blev området inddraget til asylområde, hvor de mange flygtninge bliver huset. Udsigterne til at blive genhuset og integreret i kommunen er lange, da priserne på materialer og energi er eksploderet efter den seneste ”ressourcekrig”. Derfor befinder mange desperate og ulykkelige individer sig nu i et limbo. Uden nogen udsigt til et normalt liv uden for Annebergs mure.
Men samtidig med de mange flere indbyggere har kommunen fået mindre plads at have dem på. Sommerhusejere – landliggere – som før havde deres huse tæt på vandet, måtte forlade dem, da store dele af Odsherreds kyst er ved at blive ædt op af stigende vandstand og stadig voldsommere stormfloder.
Skovbrand på Vejrhøj
De mere ekstreme vejrhændelser har medført, at flere områder, som før var drænet, bl.a. Lammefjorden, er blevet forladt, da det ikke længere er rentabelt at dræne og dyrke dem. Det har igen betydet, at transportnettet måtte omstruktureres og kommunen blev nødt til at bygge nogle dyre volde for at redde lavtliggende byområder.
Men det er ikke kun øgede vandmængder, der truer i kommunen. For få år siden oplevede Odsherred områdets første skovbrand i forbindelse med en længere tørkeperiode. Det var skoven på Vejrhøj, det gik ud over. En blanding af flere år med tørke og høj varme, havde fået flere træer og planter på højen til at visne og givet grobund for en voldsom skovbrand, der hærgede i flere dage. Ilden, kombineret med en vejrblæst høj, gav meget røg og et sceneri, som vi ellers kun ser i lande som Australien og Canada. Borgere, som bor i vindretningen, blev bedt om at holde sig inden døre og lukke vinduer og døre.
I dag ligner bakken en bunke brændte tændstikker.
De nye omstændigheder og en forandret verdensorden ændrede vilkårene for hvad et godt liv er. Temaerne på årets workshops er stærkt præget af, hvordan vi som mennesker skal forholde os til konsekvenserne af klimaforandringer og finde løsninger i fællesskab. Men de er også præget af fremmedhad og -fjendskhed og af mistro til de institutioner, der skulle have beskyttet os mod forandringerne til det værre. Det er en ny tid, med nye midler og metoder. En tid med meget uro og konflikt, men også en tid med håb om styrkede fællesskaber, innovative løsninger og nye idealer.
Dystopien er en del af oplægget til de unge i workshoppen "Den næste bølge", som Jonathan Sandström holdt på årets Ungefolkemøde. De unge blev også præsenteret for en utopi for at illustrere, at det er nødvendigt at finde en balance. Intentionen var at undgå kliché-spørgsmålene om fremtiden, som de unge er så trætte af, og i stedet give dem mulighed for at arbejde med deres egne følelser og tanker om vigtige livsvalg og fremtidsfrygt og -håb. Workshoppen blev holdt med en FGU-klasse, en 9. klasse og en gymnasieklasse (2.g) og gik godt. Kontakt evt. Jonathan S., som gerne fortæller om sine overvejelser og erfaringer.
