Jonathan Sandström
Året er 2043, og Odsherreds Gymnasium inviterer endnu en gang tusinder af unge elever ind til årets Ungefolkemøde. Temaet i år er ”Det gode ungeliv i Odsherred”, ligesom det var for 20 år siden. Nogle af de elever, der var med dengang, er inviteret til at holde workshop, hvor de fortæller om deres syn på det gode ungeliv i dag, og hvordan det var i 2023.
Meget er sket de sidste 20 år! Fra at være en slumrende kommune, hvor det var svært at holde fast på de unge og lokke nye familier til, er befolkningsmængden vokset betragteligt. Odsherred er blevet en attraktiv kommune at leve og arbejde i. Men det er ikke kommet af sig selv.
Igennem de sidste to årtier er der sket en strukturel og systemisk forandring. Først og fremmest fordi man i kommunen ændrede på kriterierne for succes. Hvor det før var væksten, der var målet, koncentrerer politikerne og embedsmændene sig nu om det sociale og miljømæssige, og det har givet os meget mere og meget bedre forankret lokalånd. Landsbyerne er blevet mere levende fordi der er kommet mødesteder for både børn og voksne og bedre vilkår for fællesskabsejede løsninger. Flere af de større landsbyer har fået energifællesskaber, og der er kommet ”makerspaces” og kreative legepladser, så børn og unge kan udfolde deres kreativitet og mødes i et trygt miljø med andre lokale.
Både på nationalt og kommunalt plan har der været fokus på at give plads til lokale fællesskaber, og det vigtigste redskab til at nå det mål var at ændre arbejdsugens længde til højst 30 timer om ugen.
Natur-mekka for økoturister
Skolerne har indført en mere fleksibel undervisningsform med flere valgmuligheder til den enkelte og et bedre læringsmiljø. Færre unge mistrives, og det kan mærkes i mange sektorer og hjørner af kommunen.
Naturen har også fået mere plads i Odsherred. Lavbundsjorde og drænede områder er delvist eller helt ført tilbage til deres naturlige tilstand, og landbrugets støtteordninger er ændret, så det er blevet attraktivt at dyrke jorden på en regenerativ og bæredygtig måde. Der er kommet flere skove, og kommunens unikke natur er bedre beskyttet og har fået plads til at trives. Så Odsherred bugner af dyre- og planteliv og er blevet et sandt natur-mekka for økoturister og nysgerrige fra andre kommuner og lande.
Vi har fået et nyt syn på både natur og mennesker, og vi værdsætter de materielle goder på en anden måde, end vi gjorde før. Da var de det moderne samfunds symboler, som vi var nødt til at have. Nu tager vi konsekvenserne af overproduktion alvorligt. Mange nabofællesskaber har fællesejede grejbanker, hvor alle kan låne sig til det, de lige mangler men ikke behøver eje. Alt fra boremaskiner til spillemaskiner og cykler kan lånes. Det gør, at vi hver for sig har fået meget bedre plads og råd til de ting, der virkelig betyder noget. Vi er også bedre til at passe på hinandens ting, fordi vi alle sammen betaler ind i og har ansvar for grejbanken.
Alt dette og meget mere kunne lade sig gøre, fordi vi for snart 20 år siden begyndte at give plads. Plads til nye tanker og følelser, plads til kommunikation og forskelligheder og til vores respektive styrker og udfordringer. Plads til naturen, til mennesker og dyr.
Og plads til den næste generation, som vi skylder det samme som er givet til os.
Utopien er en del af oplægget til de unge i workshoppen "Den næste bølge", som Jonathan Sandström holdt på årets Ungefolkemøde. De unge blev også præsenteret for en dystopi for at illustrere, at det er nødvendigt at finde en balance. Intentionen var at undgå kliché-spørgsmålene om fremtiden, som de unge er så trætte af, og i stedet give dem mulighed for at arbejde med deres egne følelser og tanker om frygt og håb og vigtige livsvalg. Workshoppen blev holdt med en FGU-klasse, en 9. klasse og en gymnasieklasse (2.g) og gik godt. Kontakt evt. Jonathan S., som gerne fortæller om sine overvejelser og erfaringer.
