Kategorier
Set og hørt

Om Fremtiden i vore hænder

“Sådan starter man en blog om klima/bæredygtighed” blev overskriften i KlimaHub for Rasmus S. Larsens interview af redaktøren for Fremtiden i vore hænder. I uddraget her prøver Rasmus at komme tættere på, hvordan redaktionsgruppen arbejder og samarbejder … Læs mere

Sig det videre...
Rasmus S. Larsen, KlimaHub

Hvem er jeres målgrupper?

Vi har faktisk tre målgrupper: Der er ”praktivisterne” – de omstillingsparate, der allerede er gået i gang med omstillingen i deres dagligdag. Så er der klima-aktivisterne, som er klimabekymrede og måske klimaangste/-stressede. Og så er der helt almindelige forældre og bedsteforældre udenfor de allerede omvendtes kreds. (…)

På Facebook deler vi især vores indlæg i grupper som Bæredygtig omstilling, De bæredygtige klimaløsninger, Det Alternative Miljøministerium, Red Verden og Klimabevægelsens debatgruppe. Den sidste er mere præget af klimaaktivister end praktivister. I begyndelsen havde vi en udfordring med at trænge igennem på Facebook, men efterhånden har vi fundet ud af, hvor det giver mening at bringe indlæg. Vi ligger og roder et eller andet sted mellem det klimapolitiske og den personlige henvendelse, det oplysende og det mobiliserende.

Hvordan er I organiseret som redaktion?

Vi har en redaktionsgruppe af bloggere, der både selv skriver og giver hinanden inspiration til, hvad vores rolle skal være, og hvor vi gerne vil hen. Vi er fire faste skribenter lige nu.

Rollerne i redaktionen er ikke helt afklaret. Vi har en samarbejdsaftale om, at vi har en redaktør – det er mig. En vigtig opgave for redaktøren er at efterspørge stof hos mulige skribenter. I sidste ende er det også mig, som bestemmer, om et indlæg skal med eller ej. Men vi har en kattelem: Hvis flere af de faste bloggere meget gerne vil have et indlæg med, som jeg er skeptisk overfor, kan jeg stemmes ned af flertallet. For mig er det sundt at komme ud over min komfortzone. Og på den måde får vi både åbenhed og kontinuitet i den måde, bloggen udvikler sig på.

Sommetider kritiserer jeres skribenter det politiske system for at være for uambitiøst, men ellers er “Fremtiden i vore hænder” en meget lidt politisk blog. Er det bevidst?

(…) Vi har bragt nogle taler fra Christiansborg og klimamarchen. Og i flere af sine indlæg lykkes Lone Belling rigtig godt med en blanding, hvor hun både giver en overordnet beskrivelse af, hvorfor eksempelvis de internationale forhandlinger om fødevarer er som de er – og samtidig fortæller om, hvordan hun står derhjemme og eksperimenterer med sine pralbønner. Når almindelige mennesker skal orientere sig om, hvad de selv kan gøre, er det rigtig vigtigt både at få fat i, hvad der er relevant for dem i dagligdagen, og hvad der er relevant i sammenhæng med politikken. Vi prøver på at koble de to ting.

Hvad skal der til for, at I afviser et indlæg?

Vi afviser indlæg, hvis de falder udenfor, hvem vi er og hvad vi vil. Det vi vil, er at styrke mod og forandringskraft, åbne for nye visioner for børnenes og klodens fremtid og få flere til at gøre visionerne til virkelighed. Et dommedagsindlæg på vores blog ville derfor falde til jorden. I det hele taget bringer dommedagsprofetier os ikke et godt sted hen. Christiana Figueres fra FN har skrevet bogen ”The Future We Choose” – som handler om to fremtidsscenarier: Det ene er det, vi frygter. Det andet er der, hvor vi ønsker at komme hen. Jeg tror på, at de fleste vil foretrække at handle efter det positive fremtidsscenarie. Der er allerede steder nok, hvor folk blot siger ”whoa – det ender galt!”. Ikke mindst på Facebook.

Hvad kan vi forvente af “Fremtiden i vore hænder” i fremtiden?

Vi skal have et redaktionsmøde i efteråret, hvor vi snakker om det. For øjeblikket er vores indholdsstrategi mest en beskrivelse af, hvor vi er, men den siger ikke noget om, hvor vi skal hen. Jeg kan ikke svare på redaktionsgruppens vegne, men selv mener jeg, at fremtidsvisioner er vigtige. Især fordi dommedagsvisioner fylder mere og mere i den overordnede debat. I den situation vil jeg gerne være med til at gøre det samme som Figueres i ”The Future We Choose”.

Ser man på, hvad vores regering har opnået og ikke opnået, ser det slemt ud. Men vores mål er ikke kun, at regeringen kommer med mere ambitiøse 2025-mål – det vil selvfølgelig være rigtig fint – men nedenunder ligger der noget mere – nemlig, at vi kæmper for en ordentlig fremtid til børnene. Derfor er det vigtigt, at vi får flere og flere til at melde ud om visionerne. Når jeg får Knud Anker Iversen til at medvirke til et indlæg om fremtiden, er det ikke bare for, at folk skal sige ”YES!”, men for at få et oplæg til samtalen om, hvordan jeg gerne vil have, at mine børnebørn skal kunne leve om 25-30 år. Det spor vil jeg gerne fortsætte med i et stykke tid endnu.

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil være skribent hos jer?

Så skal man kontakte mig og aftale nærmere!

Som ny skribent vælger man i første omgang at bidrage til et af de emne-områder, vi kører med i forvejen. Så skriver man et par indlæg, og hvis det fungerer, har man måske fået lyst til at deltage som fast medlem. Vi kan sagtens bruge flere i redaktionen.

(Indlægget er en forkortet version af et interview, som blev bragt i KLIMAHUB’s blog 29.9. 2021. Det bringes her efter aftale med Rasmus S. Larsen. Tjek “Om siden”, hvis du vil vide mere om os.)

 

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.