Kategorier
Fra bloggerne

Handler vi med rettidig omhu overfor klimakrisen?

Af Annegrethe Jørgensen

Med corona’en trådte politikerne i karakter. På klima-området bliver de ved med at skubbe de store beslutninger foran sig. Vi har ikke fået et 2025-mål endnu og dermed heller ikke en klar plan for, hvordan vi når frem til 2030 på en tryg og sikker måde.

Hvad mon A.P. Møller ville have sagt i dén situation?
Læs mere

Sig det videre...
Af Annegrethe Jørgensen, bonusbedste og farmor 

A.P. Møller byggede sin virksomhed på mottoet om rettidig omhu. At man skal gøre tingene ordentligt og til tiden. Er det det, vi gør på klima-området i øjeblikket? Jeg er ikke sikker, og det gør mig ked af det og utryg på vegne af mine børnebørn og deres fremtid.

Det handler om målet med 70%’s nedskæring af CO-udledningen i 2030, men det handler fremfor alt om vejen derhen. Om hvad vi gør NU og i de nærmeste år for at klare det. Gør vi, hvad der skal gøres, ordentligt og i rette tid, eller bliver vi ved med at udskyde det? Jeg er bekymret!

”Mor Mette” og co. kan ellers dét med rettidig omhu. Det har vi set under corona-krisen, hvor de viste os politiker-handlekraft, når den er bedst. Ren og klar action ud fra dét, som forskerne ved (og finder ud af undervejs). Og vi sluttede op og rettede ind, for hvem kan vel være uenig i, at vi skal passe på vores gamle og sårbare? Takket være den handlekraft har vi nu fået overskud til igen at tænke på dem, vi også skal tage vare på. Børnene og de unge. Og der har vi travlt!

Forskerne siger, at kurven for den globale CO2-udledning skal knækkes i 2020. Det klarer vi sandsynligvis, men kun på grund af corona-krisen – verdens dårligste ikke-plan med alle dens forfærdelige konsekvenser. Vi ved også, at vi her i landet lever langt over evne, både i forhold til klodens bæreevne og CO2-budgettet, som Paris-aftalen giver os. Jo længere vi venter med at gøre noget ved det, jo mere ”spiser” vi af den rest, vi har tilbage. På bekostning af dem, der kommer efter os.

Regeringen håber på teknologiske løsninger og vil gøre mere for at finde dem. Flot! Men imens fortsætter vi med at udlede alt for meget CO2, både hver for sig og sammen, som land. Med større og større risiko for, at én eller flere “tipning points” vælter os ud over kanten.

Med corona’en trådte politikerne i karakter. På klima-området bliver de ved med at skubbe de store beslutninger foran sig. Vi har ikke fået et 2025-mål endnu og dermed heller ikke en klar plan for, hvordan vi når frem til 2030 på en tryg og sikker måde. Regeringen håber på teknologiske løsninger og vil gøre meget mere for at finde dem. Flot! Men imens fortsætter vi med at udlede alt for meget CO2, både hver for sig og sammen, som land. Med større og større risiko for, at én eller flere ”tipping points” vælter os ud over kanten.

Hvad mon A.P. Møller ville have sagt i dén situation? Jeg tror, han ville have vendt tomlen nedad og bedt om en ”ommer”!

Men når politikerne tøver, må vi jo selv gå i gang, også for at give et klart og umisforståeligt signal til dem: Vi må stoppe med ”business as usual”/vi gør som vi plejer, og det skulle hellere have været i går end i morgen.

Støt borgerforslaget ”Stop oliejagten NU”. Du finder det her    med mange gode begrundelser og den vigtigste til sidst: ”at det vil være helt urimeligt overfor fremtidige generationer at give tilladelser til ny oliejagt, når videnskaben klart og tydeligt siger, at vi skal begrænse produktionen af olie og gas for at undgå massive klimaforandringer.”

Tjek dit eget CO2-aftryk, fx her og find ud af, hvor det batter noget at skære ned. Vi kan ikke løse klimakrisen hver for sig, men vi er nødt til at gå i gang alligevel, for sammen kan vi trods alt mere.

En klog mand har sagt, at forebyggelse aldrig har været demokratiets kernekompetence. Vi venter helst til problemet er akut og gør så vores bedste for at redde stumperne. Det har jeg ikke nerver til at gøre overfor klimakrisen. Der har vi brug for rettidig omhu. NU!

 

Sig det videre...

En kommentar til “Handler vi med rettidig omhu overfor klimakrisen?”

Den kloge mand, som jeg skriver om sidst i indlægget, er David Runciman, professor i politik ved Cambridge University
(fundet i artiklen “Husk Thomas Hobbes, når du skal forstå politik under coronakrisen”); Information 1.4. 2020)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.