Kategorier
Fra de faste bloggere

Samfundet svigter forældregenerationen

Jeg er bedstemor – farmor og bonusbedste – og jeg har det mere og mere svært med regeringens klimapolitik. For jeg synes den betyder, at vores voksne børn kan miste det, de ærligt og redeligt har fortjent som del af den erhvervsaktive generation. Muligheden for et godt liv til børnene.

Sig det videre...
Af Annegrethe Jørgensen

Jeg er bedstemor – farmor og bonusbedste – og jeg har det mere og mere svært med regeringens klimapolitik. For jeg synes den betyder, at vores voksne børn kan miste det, de ærligt og redeligt har fortjent som del af den erhvervsaktive generation. Muligheden for et godt liv til børnene.

Forældrene stoler på, at samfundet vil træde til og supplere deres omsorg for børnene med dét, som fællesskabet skal sikre rammerne for. Deres velfærd på længere sigt. Men regeringen fortjen­er ikke deres tillid, for den er optaget af velfærdspolitik. Og dén inkluderer ikke de næste genera­tion­er, ser det ud til.

Der er sat penge af på de kommende års statsbudgetter til daginstitutioner, skoler og uddannelse. Alligevel går børnene en fremtid i møde, der er u­sikker som aldrig før. For 30-40 år siden var vi bange for den kolde krig og atomkraft, men vi satte børn i verden alligevel. Det har vores voksne børn også gjort og tak for det. Det giver håb om, at vi klarer skærene! Forskellen på dengang og nu er, at vi i dag ved at klimakrisen er o­ver os. Vi ved, at børnene enten vil komme til at stå i en situa­tion, som er svær men håndter­bar, eller i et umuligt kaos på grund af globale havniveaustigninger, store flygtningestrømme og alt hvad deraf følger.

Svært eller umuligt? Det afhænger af, hvad vi gør i dag, i år og i dette årti, i 20’erne. Og indtil vide­re ser det ud til, at vi kommer til at gøre alt for lidt.

Forældrene er ikke ligeglade med klimakrisen. De fleste af dem er klima-bekymrede, og de var med til at gøre val­g­et i 2019 til et klimavalg. Det gav os en bedre klimalov og 70%-målet for 2030, så hvad er pro­blem­et?

At politikerne udsætter den nødvendige handling og dermed gør børnenes fremtid mere end u­sikker!

Allerede i 2018 fortalte forskerne os jo om den afgørende forskel på 1 ½ eller 2°s opvarmning, og at udledningen af drivhusgasser skal begynde at falde i 2020. Ellers risikerer vi ”tipping points”, som forstærker hinanden på en måde, der bliver umulig at standse. Men udledningen er ik­ke faldet. Den var rekordhøj i 2019 og ser ud til at stige endnu mere i 2020. På trods af coro­nakrisen!

Klimarådet har rådet politikerne til at sætte gang i omstillingen med det samme, ellers kan det bli­ve for dyrt at nå 70%-målet. Men regeringen udsætter de store reduktioner til sidst i ’20erne.

Én fugl i hånden eller ti på taget? Socialdemokraterne siger nej til de vigtigste af de virkemidler, vi allerede har (bl.a. CO2-afgiften) og satser i stedet på de ti fugle på taget, teknologiske nybrud. Som så også skal rense atmosfæren for den CO2, vi udleder i mellemtiden …

Min voksne søn siger: ”Jeg har ikke tid til at beskæftige mig med klimaet. Vis mig, hvad jeg skal gøre.”

Tal med andre om dét med klimaet. Måske får I et kig ind til hinandens bekymring, eller det bliver et øjeblik, hvor I deler, hvad I allerede går og gør for klimaet og miljøet. De fleste af os er jo i gang med omstillingen. Nu skal vi “bare” sætte tempoet op!

Jeg håber sådan, at han og mange flere forældre vil bakke aktivt op om klimadagsordenen, for den behøver deres stemme. Kære forældre, meld jer ind i en klima-NGO, så I kan være med i underskriftsindsamlinger og lignende. Nemt og hurtigt!

Tal med andre om dét med klimaet. Måske får I et kig ind til hinandens bekymring, eller det bliver et øjeblik, hvor I deler, hvad I allerede går og gør for klimaet og miljøet. De fleste af os er jo i gang med omstillingen. Nu skal vi ”ba­re” sætte tempoet op!

Mine voksne børn gør allerede flere ting for klimaet og miljøets skyld (fx smarte løsninger mht. el- og varmeforbrug). Det samme gør nok de fleste familier, og det er supervigtigt, for det viser også politikerne, at vi mener det alvorligt. Det er svært at gøre mere, hvis det hele skal fungere, det ved jeg. Men vi er mange bedsteforældre, som står parate til at give en god og solid hånd med.

Fremtiden for børnene bliver mere og mere usikker i øjeblikket. Men når politikerne ikke tænker langsigtet, må VI gøre det. Løfte blikket fra hverdagen og tænke på fremtiden. Hvordan kan vi væ­re med til at vende udviklingen – fra usikkerhed og frygt til tryg forvisning om, at vi er på rette vej?

Store spørgsmål i december!

Vi bedsteforældre passer gerne poderne, mens forældrene går i tænke­boks!

(Tidligere udgivet i Avisen Danmark den 28. december 2020. Indlægget bringes her med tilladelse fra Lasse Witt, jourhavende på Danmark-Opinion)

 

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.