Fremtiden i vore hænder
Hvordan hjælper vi vores børn og unge til ikke at føle klimaforandringerne som en tung byrde på deres skuldre?
Vi skal fokusere på de gode klimafortællinger, skriver Helle Perrier og Tanja R. Bisgaard og giver tre eksempler på emner til den gode snak om fremtidens klima.
Hvis man vil påvirke hinanden til at handle og understøtte særlige væremåder, der er gunstige for fremtiden, er det en forbandet dårlig ide at begynde med at fortælle dem, at de ikke har fattet en skid, og at de er til i verden på en helt forkert måde.
Simon Lægsgaard Madsen har et bud på en bedre måde …
Nytter det noget, når KlimaCaféGruppen skriver breve til Dan Jørgensen? Flytter det på noget som helst, når vi andre snakker med naboer, venner og familie og ændrer adfærd for klimaet og naturens skyld?
Hans Erik A. Frandsens svar trækker på gammel erfaring.
Der er langt til FN’s verdensmål – og desværre også tit til den gode følelse af, at man selv kan gøre en vigtig forskel. Det gør Forlaget Krabat noget ved med ungdomsbøgerne om pigen Ayla i en fremtidig verden, præget af klimaforandringer.
Anmelderen anbefaler varmt bøgerne til teenagere men også til forældre og lærere. Og bedsteforældre må nok gerne læse med.
Jeg er bedstemor – farmor og bonusbedste – og jeg har det mere og mere svært med regeringens klimapolitik. For jeg synes den betyder, at vores voksne børn kan miste det, de ærligt og redeligt har fortjent som del af den erhvervsaktive generation. Muligheden for et godt liv til børnene.
Af Helle Solvang
Måske gemmer sproget en nøgle til at forstå, hvorfor vi har så svært ved at omstille vores vaner og forbrug?
Helle Solvang er med til at indsamle nye grønne ord, som skal samles i ”Den grønne parlør” og ”J(ord)bogen”. Hun fortæller her om hvad der satte hende i gang – og hvordan du kan være med.
Af Lise Maj Jensen
I klimakampens hede kan det være fristende at sætte andre i bås som klimahysteriske, klimaangste, klimaskeptikere, klimafornægtere… Eller lukke i, fordi det ikke gælder dig. Som psykolog og farmor til 3 børnebørn gør det mig urolig og vred …
Klimatruslen og corona-pandemien kan få børns fremtidsangst til at eskalere. Derfor må børnefamilier gå aktivt ind i klimaomstillingen og vise børnene, at de i fællesskab kan skabe forandring. Det handler grundlæggende om at indgyde livsmod i børnene, skriver børneforsker Per Schultz Jørgensen.
Af Annegrethe Jørgensen
Fra tidernes morgen har det være de ældre, som var de vise og beskyttede fremtidens generationer ved at lede fællesskabet. Nu mærker vi, at vi må træde frem som forandringsagenter (Elders Climate Action).
Men hvordan gør man dét i praksis? Vi har surfet på internettet …
Af Annegrethe Jørgensen
Klimaforandringerne er her allerede, og de fleste af os er bekymrede og vil gerne gøre mere for at stoppe dem. Det har vi brug for at snakke om, så vi kan hjælpe hinanden hen til det gode sted, hvor vi hverken vender ryggen til krisen eller …