Af Lone Belling, mor og mormor, forfatter og foredragsholder, Liv og lederskab
De unge førte an til de store klimademonstrationer. Nu stiller en række ungdoms- og studenterorganisationer, der repræsenterer over 1 mio. børn og unge, krav om uddannelser, der tager deres fremtid alvorligt. Det fordrer ændring af formål, indhold og kompetencemål. De unge vil klædes på til fremtiden med forståelse for bæredygtighed, viden om grøn omstilling og evne til at omsætte deres indsigter til praktisk handling i samarbejde med omverdenen.
”Visionen er at skabe bæredygtig dannede borgere med en grundlæggende klima- og naturforståelse. Borgere som aktivt kan tage del i at skabe og opretholde et bæredygtig samfund”, som der står i deres materiale under overskriften Uddannelser for fremtiden. Derfor er der overordnet brug for, at bæredygtig dannelse bliver indskrevet i alle uddannelsers formålsparagraffer, og grøn omstilling skal være et gennemgående tema på alle uddannelser fra ABC til PH.D., så morgendagens generationer bliver i stand til at håndtere tidens økologiske kriser både som aktive borgere og fagprofessionelle.
Samtidig stiller de unge krav om, at deres uddannelsesinstitutioner selv går foran i den grønne omstilling og reducerer det økologiske fodaftryk fra deres samlede drift og virke. Der skal flyves langt mindre, skabes grønne arealer, udformes en bæredygtig og ansvarlig indkøbspolitik og kantinedrift samt sikres en etisk investeringspolitik.
Alt dette kalder på beslutninger og handlinger på mange arenaer fra landsdækkende lovgivning, kommunal forvaltning til lokal ledelse og planlægning af den konkrete undervisning. Det er derfor vigtigt, at vi på tværs af generationer og placering i samfundet finder ud af, hvordan vi kan bakke op om de unges opråb. Heldigvis er både undervisnings- og uddannelsesministeren blevet indkaldt i samråd om at integrere den grønne omstilling i alle uddannelser. Nogle kan gøre noget direkte som rektorer, skoleledere og undervisere, men mange af os andre kan også bidrage gennem de virksomheder, organisationer og lokalsamfund vi er en del af.
For uanset om man går i skole, er i gang med en videregående uddannelse eller færdiguddannet, så skal ens viden omsættes til aktive handlinger, hvis en hurtig og gennemgribende grøn omstilling skal blive mulig. Derfor ønsker organisationerne bag kampagnen Uddannelse for Fremtiden, at der er fokus på udvikling af deres handlekompetencer gennem praksisnære projekter. Det kan foregå i samarbejde med lokale virksomheder til gensidig glæde og udvikling. De unge kan bidrage med ny viden, skæve vinkler, undrende spørgsmål til vores praksis uanset om det er en tømmervirksomhed, et landbrug eller en kommune, en etableret forretning, en start-up eller en NGO. Virksomhederne kan give elever og studerende mulighed for at prøve deres viden og perspektiver af i praksis.
Men også gennem vores lokalsamfund er det oplagt at udvikle projekter sammen med de unge, fx med fokus på genbrug og reparation, grønnere byer, mere plantebaseret mad, bæredygtig transport og turisme. Så kan grøn og social bæredygtighed gå hånd i hånd, når vi både drager omsorg for naturen og hinanden, samtidig med at både de unge og os der er lidt ældre dannes og uddannes til et bæredygtigt samfund.
Uddannelser for fremtiden er et samarbejde mellem 12 elev- og studenterorganisationer. Se mere her.
(Tidligere udgivet i Avisen Danmark den 2.3. 2021. En forkortet version af indlægget bringes her med tilladelse fra debatredaktør Morten Vilsbæk Sørensen.)
