Af Jens Prebensen – vi vil verdensmålene
Man kan dyrke mange ting i sin have, og det, man dyrker, siger måske noget om én.
Er man et ordensmenneske, en livsnyder – eller bare fuldstændig ligeglad? Jeg er nok ikke den eneste, der tænker på, hvad der sker inde bag gardinerne i huset, når jeg går forbi en have, der stikker ud i den ene eller anden retning.
Men passerer du en dag forbi min have, behøver du ikke tænke over, hvorfor den ser ud, som den gør. For jeg går op i bæredygtighed, og min have skal være en verdensmålshave. I den skal Verdensmålene dyrkes for min egen skyld, men mest for fællesskabets og fremtidens. Så haven, den får lov at passe sig selv, og jeg griber kun ind for at hjælpe den med at være sig selv.
Da Verdensmålene blev vedtaget i 2015, var det for at give verdens stater en samlet plan for arbejdet med bæredygtighed. De 17 tematikker indrammer essensen, og de underliggende 169 mål giver et kort og en retning for, hvordan menneskeheden kan overleve den livstruende situation, vores adfærd har bragt os i.
Vi kan som borgere og beboere på planeten Jorden vælge at lade det være vores regeringers opgave at redde os. Vi kan også vælge at se det som fællesskabets opgave og hver yde vores lille bidrag ud fra princippet om, at gør vi det alle sammen, skal det nok lykkes.
Det er det, jeg vil med min lille have! Bidrage til fællesskabet og fremtiden. Den er godt nok kun en bitte brik i det gigantisk puslespil, der udgør jordens overflade, men den er alligevel en brik jeg, som haveejer, kan vælge at gøre til et bidrag til Verdensmålene – til en verdensmålshave.
Projekter i verdensmålshaven
For at gøre det har jeg defineret tre projekter. Det er projekter ud af mange andre mulige, for Verdensmålene er en uudtømmelig kilde til inspiration for den bæredygtige haveejer. Derfor, vil du gå i mine fodspor, så læg målene ud foran dig, find det eller de mål, du vil gøre en forskel for, og lav dit eget projekt eller måske flere projekter.
Overskud til velgørenhed (Verdensmål 1: Afskaf fattigdom)
Selv om vi oftest ser de ”varme lande” for os, når vi tænker på fattigdom, er der masser af det i Danmark. Fattigdom er ikke kun pengemangel, det er også mangel på alle de ting, der gør livet rigt.
Som haveejer har jeg noget, som kan berige andre, der ikke er så heldige som mig: Friske æbler plukket direkte fra mine træer. Når det bliver høsttid, vil jeg plukke de fleste, selv om jeg kun har brug for det halve, og lade resten blive til fuglene og insekterne. Mange af dem vil jeg gemme til mig selv. Resten vil jeg give til den nærmeste skole, plejehjem eller omsorgsorganisation. Tager de godt imod æblerne, vil det være en glæde, som vil holde sig længe efter, at jeg har fortalt om i min omgangskreds.
En sund sjæl i et sund have (Verdensmål 3: Sundhed og trivsel)
Ved siden af det rekreative element er haven for de fleste et sted at holde sig i ”sund form”. Det er godt for kroppen med havens udfordringer: gravearbejdet, løft af afskårne grene, gåturen med græsslåmaskinen. Men det er også et sted, hvor kroppen slides. Et sted hvor knæene og ryggen bliver ømme.
Jeg gider ikke
Sådan behøver det ikke at være. Det er kun vores egne ambitioner og forfængelighed, som kræver det af os. Derfor er mit projekt: Jeg gider sgu ikke! Jeg vil lade haven stå og ukrudtet vokse og bruge haven til den trivsel, jeg har brug for efter arbejde. Så mens naturen gør sit, vil jeg sætte mig tilbage i havestolen og drage på en mental rejse. En rejse væk fra det lige og buede og ind i forfaldet og det u-ordnede. En sund sjæl er nu en gang at foretrække frem for en sund krop.
Brug pengene på noget andet (Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion)
Skærver og gips, prydbuske og eksotiske træer, gødning og gift, maskiner og haveredskaber. Med en robotplæneklipper vil dit græs aldrig bliver længere, end du bestemmer det til, uden at du behøver at gøre noget, og tilmed er det klimavenligt. Men du kan også være sikker på, at din have er lige så død som en golfbane. Hvad skal det dog gøre godt for? Hvorfor må græsset ikke selv bestemme sin længde?
Skvalderen er ikke en ”djævelsk plante”, mælkebøtten er smuk, og smørblomsten er næring for bierne.
Jeg har meget andet at bruge mine penge på, og jeg vil da hellere give et beløb til en fremstrakt hånd eller velgørenhed end til en have, der helst vil være fri.
Jens Prebensen har også skrevet her om sin mentale verdensmåls-rejse.
.
