Kategorier
Den mentale rejse

We’re fucked. Life is good

Klima- og biodiversitetskriserne vil skabe store omvæltninger for alt levende på jorden. Hvordan rummer man dét uden at handlingslammes af klimaangst eller fornægtelse?

Jeppe Spure Nielsen har et godt bud … Læs mere

Sig det videre...
Jeppe Spure Nielsen, selvstændig, medlem af ledelsen i Sager der samler

Klima- og biodiversitetskriserne kan ikke længere fornægtes! De vil skabe store radikale omvæltninger for alle mennesker på planeten – og alle andre arter. Politikernes handlemod og offentlige klimastrategier er helt centrale, men vi har alle et medansvar for at handle og mærke forandringerne, samtidig med at livet leves, og vi ikke handlingslammes af klimaangst eller fornægtelse. Hvad gør vi?

Klimaaktivisten Derrick Jensen har skrevet bogen ”Endgame”, hvor han i kapitlet ”We’re fucked – life is good” favner klimakrisens alvorlighed og samtidig hylder livet og naturen i al dens mangfoldighed. Hvis det står så skidt til, hvorfor slår du så ikke dig selv ihjel, bliver han spurgt. Netop fordi livet og planeten indeholder så ufatteligt megen skønhed! Samtidig har han også mod til at indse, at vi klimamæssigt er totalt ”fucked”. For det ér muligt at rumme modsatrettede følelser på én gang: vrede, sorg, nydelse, lykke, hjælpeløshed og skønhed. Det er ikke et enten-eller men et både-og.

Bag vores adfærd ligger vaner og overbevisninger. En sejlivet overbevisning og showstopper for adfærdsændringer er det, man på engelsk kalder “entitlement”. Det kan bedst oversættes med at føle sig berettiget til noget. Vi taler her også om privilegieblindhed. En adfærd, der legitimeres som velfortjent og dermed retfærdig. Entitlement forhindrer forandring. Det viser sig i praksis, når vi ikke begrænser vores indkøb af f.eks. nyt tøj, billigt skrammel fra Asien eller årlige flyrejser til Thailand.

Udfordringen er den dybereliggende overbevisning, at vi har ret til billige ting og oplevelser, selv om det har en stor pris for klimaet, andre arter og lønarbejdere med uværdige, opslidende vilkår. Her demonstrerer vi danskere privilegieblindhedens grimme ansigt. »If things are so bad, why don’t you just party?«, bliver Derrick Jensen også spurgt.

I 1960’erne, da atomkrisen var på sit højeste, var det et tilfælde, at planeten ikke blev tilintetgjort at et atomangreb. Datidens angst for total udslettelse førte en form for hedonistisk nihilisme med sig. Lev stærkt, dø ung, var mottoet, når nu planeten alligevel springer i luften om lidt! Derrick Jensen plæderer ikke for, at vi skal drukne sorgen i champagne, mens Titanic tager vand ind. Det handler snarere om at komme i dyb kontakt med os selv og vore sanser. At pausere og finde roen, så vi kan få øje på planetens og arternes skønhed.

Naturen giver så mange gaver. Når vi forbinder os med den, opdager vi vores egen væredygtighed. We’re fucked. Life is good.

(Indlægget er en forkortet version af et debatindlæg, som blev bragt i Jyllandsposten den 30.11. 2021. Se hele indlægget her. Vi videregiver det efter aftale med forfatteren og med tilladelse fra debatredaktør Jacob Haislund.)

Sig det videre...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.