Ingen vej udenom – vi må tage snakken med de nærmeste

Af Lone Belling

Flere og flere danskere i alle aldersgrupper prøver at tage den svære klimasnak med venner og familie. Ikke overraskende finder vi de mest aktive blandt unge under 30 år, hvor næsten halvdelen har forsøgt at påvirke de nærmeste i en mere klimavenlig retning. Men også 16% af dem over 60 år skubber til holdninger og handlinger i deres omgangskreds. I gennemsnit kan man kalde over en fjerdedel af os for klimainfluencers. Det er langt flere end for bare to år siden.

Tallene fremgår af en undersøgelse foretaget af tænketanken Kraka og de er med til understrege, at det er blevet mere acceptabelt at udfordre hinandens livsstil og klimavalg, som jo har konsekvenser for os alle sammen.

For år tilbage var der få, som anfægtede, at nogle valgte at køre hjem fra festen med sprit i blodet, eller retten til at ryge hvor som helst og når som helst. Det går ikke i dag. På samme måde kan vi ændre samfundets normer for acceptabel adfærd, når det gælder vores klima- og miljøaftryk.

Meget kan og skal klares ved strukturelle ændringer. Det skal være lettere at tage de bæredygtige valg, når vi transporterer os, vælger bolig, køber ind og tager på ferie. Derfor skal der flere el-ladestandere til biler, bedre og mere tilgængelig offentlig transport, flere cykelstier, nattog ud i Europa og en grønnere boligmasse. Det er i høj grad en politisk kamp. Men vi har også som individer en mulighed for at påvirke både virksomhedernes produktion og politikernes beslutninger gennem mindre forbrug og flere bæredygtige valg. Her kan der være brug for rollemodeller og omsættelige ideer, når det skal passes ind i en både travl og vanebestemt hverdag.

Som klimapåvirkere kan vi inspirere gennem vores handlinger. Vi kan servere forførende plantebaseret mad for gæsterne, lægge haven om så den er mere vild til glæde for fugle, insekter og øvrige fauna, og vi kan vælge cyklen og fortælle om skønne ferieoplevelser uden fly. Men jeg mener også vi skal finde modet til at tage samtalen med de nærmeste.

For et par år siden skrev den Grønne Studenterbevægelse en lille vejledning: Sådan tager du den svære klimasnak med dine forældre. Uden moralske pegefingre, men med åbenhed og nysgerrighed over for den andens position kunne samtalen fx åbne med spørgsmålet: Hvad tænker I egentlig om klimaforandringer?” – et spørgsmål vi vel også kan stille til vores venner, børn og kollegaer? Lad os bliver vågne på hvor og hvornår vi kan tage denne nødvendige samtale, som over tid kan flytte holdninger og handlinger.

Ja det kan være langsommeligt at ændre vaner, men det skal vel ikke afholde os fra at agere som kærlige og vedholdende klimainfluencers. Klimavalg kan ikke reduceres til smag og behag eller livsstil. Der er en bagvedliggende alvor, som har en etiske dimension, vi ikke skal og må overhøre. Vi har endnu nogle år til at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringerne, endnu nogle år til at vende udviklingen, men det åbne vindue bliver stadig mere snævert, mens de unge stadig mere insisterende spørger hvad vi har gang i.

Derfor må også vi i forældre- og bedsteforældre generationen finde modet til at tage snakken, forsøge at skubbe til holdninger og handlinger – også selv om nogle synes det ødelægger den gode stemning.  Ikke at handle på viden og indsigter, at overhøre sit etiske kompas og at skulle møde kommende generationers bestyrtede stemmer er meget mere ødelæggende.

Kilder: Kraka: “Hver fjerde dansker er klimainfluencer”

Andre spændende indlæg

Klimatosset klimastress – om at tage hånd om fremtiden nu Med lyssværd mod olien og gassen (del 2) Med lyssværd mod olien og gassen