Fremtidsvisioner kommer gerne som enten utopier eller dystopier.
Utopien om det bæredygtige samfund giver håb i trange tider, når politikerne ikke tør vise handlekraft. “Eskapisme!” siger kritikerne. Dystopien skræmmer med sine helvedssyner af en verden, der brænder, drukner og blæser væk. Og den rykker nærmere og nærmere efterhånden som sprækken i vinduet for 1 1/2°s-målet bliver mindre. Hvem kan holde ud at tænke på dét? Ingen! Og da slet ikke vi som gerne vil bevare modet og styrken til at handle.
Findes der en 3. vej? Mellem utopierne og dystopierne?
Visioner, som viser hvordan vi klarer os igennem klimaforandringerne. Hvordan vi kan leve, elske og skabe en fremtid for os selv og vores børn og børnebørn. I 2030, ja, men også i 2050, og når vores efterkommere når til år 2100 – om bare 2-3 generationer. Vi tror på den vej, og kalder visionerne for ’thrutopia’-visioner, efter inspiration fra Rupert Read.
Det ene ben i en ’thrutopia’-vision viser de allerbedste løsninger på problemer og dilemmaer, vi slås med i dag. Vi klarer den og når frem til et samfund, hvor det er godt at være og på mange måder endda bedre end i dag, trods klimaforandringerne og deres konsekvenser. Dét kræver vilde aktivister og praktivister og kunstnere og fremtidsforskere, der ved, at fremtiden ikke bare kan forudsiges. Den skal skabes. Med hjerte, mod og vågen tålmodighed til at se alle de små skridt, som viser sig, når du bærer på en levende vision.
Thrutopia-visionens andet ben er klarøjet realisme og et dybtfølt ønske om rettidig omhu. Hvor er det, at vi med større og større risiko bevæger os hen? Hvad må vi lære at leve med og tilpasse os, fordi vi handlede for sent og gjorde for lidt? Hvad kan og skal vi gøre for at forhindre det værste?
Vi tror på den 3. vej og har taget hul på at udforske den med de første ’thrutopia’-interviews. Tag med på rejsen! Kom med et bud på et godt dansk ord for ’thrutopia’ (through + true) og hjælp os med at finde gode mennesker, som kan bidrage til samtalen.
Vi leder efter håbet og véd, at vi kun finder det ved at tåle sorgen over, at det er hér, vi er. Og vi har meget at kæmpe for …
