Af Claus Henriksen
Det her er genialt.
Ja, undskyld denne lidt direkte start på en anmeldelse, men der er vitterligt intet, jeg ikke kan lide ved Helle Perriers ”Den gule planet 1, 2 og 3”. Serien er velskrevet, godt tænkt, konsistent, lærerig og brugbar for forældre, lærere, børn og måske nok også en række andre grupper af mennesker.
Det ligner umiddelbart en tegneserie i tre bind. Det er det ikke. Det er en fortælling med få tegninger og illustrationer – i tre bind. Fremfor alt er det en bragende god fortælling om den planet, vi gennem de seneste generationer måske har vært i gang med at skabe for os selv.
Vi er i Bolivia nogle år ude i fremtiden. Her har klimaforandringerne gjort en stor del af landet til en ørken, og rent drikkevand er en umiddelbar mangelvare. Pigen Ayla tager afsted for at finde sin søster, og gennem de tre bøger kommer hun i kontakt med alverdens farer, mens hun også møder masser af kærlighed.
Bøgerne er skrevet i øjenhøjde med unge i teenageårenes begyndelse – senere folkeskole, start gymnasium. Og noget af det første, jeg lægger mærke til, er, at sproget holder stilen hele vejen igennem de tre bøger. Det er faktisk slet ikke så let. Vi taler om at holde en stabil ungdomsudgave af Alfons Åberg-stilen gennem tre bøger. Jeg udfordrer jer. Prøv det. Det er svært. Men når det lykkes, så er det helt fantastisk.
Det bedste ved de tre bøger er, at de er bygget op omkring FNs 17 verdensmål. Jeg beskæftiger mig selv meget med de 17 verdensmål gennem mit daglige arbejde som redaktør og journalist, men det er svært at se dem trænge igennem til den brede befolkning, der i hverdagen måske ikke har så meget kontakt med emner, hvor det falder naturligt at italesætte. Her er vejen ind.
I bøgerne kan du læse, hvordan handlingen relaterer sig til FNs verdensmål og hvordan. Du kan også lære lidt om de forskellige mål og om, hvor udfordringerne ligger henne. Heldigvis kan du også høre om, hvor langt vi allerede er nået med mange af dem.
Jeg vil gå tilbage til at sige: Det her er genialt. Det er bare god formidling på den rigtige måde til en bredere målgruppe.
Og – nååååh ja, jeg skal jo finde en enkelt lille ting, jeg kan kritisere (og nu leder jeg virkelig). Der er en baggrundstegning bag begyndelsen af hvert kapitel. Det er den samme tegning til alle kapitlerne i alle tre bøger. Den er blot skubbet lidt til højre eller lidt til venstre. Genkendelsen er god. Det illustrerer og symboliserer på bedste vis, at udfordringerne ikke forsvinder så let, og at vi stadig ikke har gjort nok ved problemerne ved at læse disse bøger. Men skal jeg nu være lidt kritisk, så havde det jo været en mulighed at lave lidt flere forskellige illustrationer.
Udover det? Genialt!
Den gule planet 1, 2 og 3 af Helle Perrier udkom på For- laget Krabat 17. august 2020. Se mere her.
(Anmeldelsen stod i Bogblogger.dk 1.9. 2020 og bringes her med tilladelse fra redaktør Jane Andersen)
