Melodi: Hil dig, frelser og forsoner
Tekst: Charlotte Weitze
Ak, hvor har jeg syndet længe
Jeg kom ind i vanens gænge
Dag og nat, minut og time
Tænkte kun på lyster mine
Gid jeg kunne leve rent
Paradis var gyldentiden
Vi har snavset lige siden
Du og jeg er syndefaldet
Du er slangen, jeg blev kaldet
Æblet skabt af CO2
Synd det skaber ubalance
Smeltning stiger i kadence
pærer gløder, olien flyder
Ilden syder, skove rydder
svovl, sort røg og freon-gas
Ja, jeg ved at jeg er doven
Alt det sker når jeg er hoven
at jeg ikke tager toget
at min cykel virker fjoget
køber importeret frugt
Det er men´skeligt at fejle
men hvis nu vi kun kan sejle?
Mister jorden under fødder
driver rundt helt uden rødder
er impulskøb mon det værd?
Lær mig kun at gør det gode
Styre livet med mit hoved
Ikke leve kun i nuet
redde dyr når de blir´ truet
og sortere alt mit skrald
Og når dommens dag den kommer
og der kun er hede somre
Is er damp, højvandet bliver
bølgen stiger, landet viger
Løft mig til en ny planet.
Salmen blev skrevet i 2013 i forbindelse med programserien "Den store roman" på Radio 24syv, hvor Charlotte Weitze, forfatter til "Den afskyelige" (og senere "Rosarium") var vært. Salmen er siden blevet sunget ved flere klimaarrangementer og gengives her efter aftale med Charlotte. Se også 2030-planen.dk
