Af Annegrethe Jørgensen
Olien, kullet og gassen er ikke kun vores hjælpere men også vores fjender, når vi bruger for meget af dem. Og det har vi gjort.
Og hvad kan vi så gøre ved det, spørger I.
Hold øje med dem og stå imod dem, så meget som I kan. Det føles som at være en meget lille brik i et alt for stort spil, det ved jeg godt. Men er der noget, som Imperiet frygter, så er det, at de små brikker opdager, at de hører sammen – bare i et andet spil end Imperiets, i Oprørsalliancen. Den bliver stærkere for hver eneste handling, som går mod olien, kullet og gassen. Og så er Imperiets dage talte!
Snak med jeres forældre om det. De gør allerede, hvad de kan, for at stå imod Imperiet og vil nok gerne gøre noget mere sammen med jer.
Men det vigtigste, I kan gøre, er at blive stærke i Kraften. Den rigtige Kraft altså, ikke muskelkraften, som enhver kan træne sig til. Der var ikke mange muskler i Greta Thunberg, da hun satte sig foran den svenske Rigsdag! Det var noget andet som gjorde, at hun holdt ud i regn og blæst. Det samme, som får jer til at være søde overfor en kammerat, selvom I ikke engang er venner. KRAFTEN.
Hvor er Kraften?
Du kan kende den som kærlighed. Kærlighed til andre og en kærlighed til dig, som er så stor, at du ikke kan andet end at gøre gengæld. Men tro ikke, at det kun handler om kærlighed og omsorg mellem mennesker! Hvis du ser én, som hjælper en lille unge op på gyngen og så piller vingerne af en flue, kan du godt regne med at det er én, som ikke kender Kraften eller lige glemte den.
Jeg har hørt om nogle i junglen som er stærke i Kraften og kan lave sig selv om til dyr, fx en fugl, og så flyve ud og se hvad de laver i naboskoven. De kan vist også trylle ting om til noget andet end det, de er. Eller tryller de tingene om til det, de er i virkeligheden?
Hvis I vil lære Kraften at kende, skal I gå ud i skoven eller sidde lige så stille et roligt sted derhjemme – uden skærm! – for at øve jer i opmærksomhed. Hvad tænker og føler jeg? Hvad hører og ser og dufter jeg? Det handler om at øve sig i at mærke alt det, som I er en del af, og at lade det være, som det er. Så I kan springe op som en fjeder og handle, når det er NU og jeres opgave kræver det.
Men det betyder ikke, at I skal trække jer tilbage fra verden, som den er. I skal vide, hvor Imperiet hersker og hvordan. I skal følge med i skolen og suge viden til jer om, hvordan det hele står til. Hvis I så indimellem får dybe rynker i panden og vilde øjne, fordi alting er så svært, må jeres voksne gribe ind. Så skal I øve jer i se og undres over alt det dejlige, som også er i livet, og i at stole på, at vi klarer det – sammen. Sammen med hinanden og sammen i Kraften!
Vinder Imperiet?
Nej, men I er med til at forlænge den tid, hvor det hersker ved hjælp af olien, kullet og gassen, hvis I ikke gider cykle eller tage bussen og får far og mor til at køre i stedet. Og hvis I tænker ”mig, mig, mig” og gør jer hårde overfor Kraften i jer – hvis I glemmer kærligheden, så ender vi med ridderens ensomme kamp i en trist verden. Ligesom i min drøm.
Imperiet kan aldrig vinde, for Kraften er så meget mere end det. Den er i jer, når jeres far og mor knuselsker jer. Den er i de små blomsterfrø i jorden, som blev til, fordi blomsterne sidste sommer elskede livet, og livet elskede dem. Der findes ingenting så stærkt som Kraften. Men nogle gange går den i dvale og bliver usynlig, og så hersker Imperiet.
Lige indtil I mærker efter og opdager Kraften i jer og omkring jer og rækker ud mod andre, som også kender den.
Må Kraften være med jer!
(Gik du glip af 1. del? Find den her.)
En kommentar til “Med lyssværd mod olien og gassen (del 2)”
Aaaah – dejligt med en lille opbyggelig fortælling!!