På børserne stiger kursen på autentisk jord.
Prisen for et kilo har nu oversteget prisen på guld.
I modsætning til værdien af monetær valuta,
som overvejende er baseret på tillid,
er kursen på autentisk jord baseret på håb.
Men det er et dobbeltsidigt håb.
For hvis du håber, at den jord, du har investeret i,
bliver mere værd,
håber du også at der bliver mindre af den.
Hvad håber du
inderst inde?
(Med titlen “VIII” var teksten med i “Kolindsund – Spørgsmålene”, udgivet i anledning af udstillingen Kolindsund – søen, der deler vandene på Museum Østjylland Grenaa. Den bringes her med tilladelse fra Henrik Majlund Toft.)