Alexandra Freltoft – Energy Modelling Lab
Alle har forstået, at klimaforandringerne er et alvorligt problem.
Alle har forstået, at det skal ske nogle ændringer.
De færreste har erkendt omfanget af de ændringer, der venter forude.
Min klimafrygt er, at folk ikke tænker stort nok. At de ikke bruger deres fantasi. Og hvis man ikke kan forestille sig en anden verden, kan man heller ikke skabe den.
Fantasiforladte klimaaftaler
I den fantasiforladte ende af skalaen finder man landbrugsaftalen fra efteråret 2021, hvor vores folkevalgte politikere afsatte midler til små 5.000 hektar ny skov.
Ifølge en ny analyse, vi foretog i Energy Modelling Lab, har Danmark brug for 500.000 hektar ekstra skov for at opnå klimaneutralitet. Folketinget skal altså sætte et par nuller bag deres visioner.
Hvis man forestiller sig alle de skønne ting, der vil træde i stedet, bliver fremtiden noget, man gerne vil kæmpe for.
På samme måde er transportaftalen fra 2020 håbløst fantasiløs. To tredjedele af reduktionerne i transportssektoren skal ifølge aftalen komme fra at blande mere klimavenlige brændsler (for eksempel rapsolie) i motorerne på landets biler.
Endnu mere bekymrende er, at aftalen kun forholder sig til vejtransport og ikke indeholder et enkelt ord om offentlig transport, dele-ordninger, eller cyklisme.
Et andet fantasiforladt område er vores økonomi, hvor en to procents vækstrate er politikernes og økonomernes mål uanset hvad. På trods af stigende inflation og en presset klode, er vækst i BNP stadig den primære målestok for succes.
Men er det virkelig det, vi vil bruge til at definere et godt samfund?
Fantasifuld fremtid
Mange debattører påstår, at vi bliver nødt til at ofre vores gode liv for klimaets skyld. Men som jeg ser det, mangler de debattører en god portion fantasi.
Hvis ens forestilling om fremtiden blot er et fravær af de ting, vi har i nutiden, opstår der en naturlig modstand mod forandringer. Men hvis man forestiller sig alle de skønne ting, der vil træde i stedet, bliver fremtiden noget, man gerne vil kæmpe for.
Forestil dig, at der snart kommer en skov nær dig. En skov med hjorte, kantareller og skovhornugler. En stor del af de kornmarker, der i dag kendetegner det danske landskab, vil blive erstattet af frodige skove. Det er et andet landskab, men for mig at se et dejligere landskab.
Inden for transport er der mange alternativer til den klassiske privatbilisme. Delebilsordninger kan lyde ukomfortable, men forestil dig, at du via dit rejsekort altid har adgang til en rummelig familiebil til Jyllandsturen, en kassevogn til flytningen eller en sportsvogn, når du skal imponere en date.
Ifølge Københavns Kommune kan én delebil erstatte 4-8 private biler, der alligevel står stille 96 procent af døgnet.
Hvis vi ikke forestiller os en anden verden, kan vi ikke skabe den.
Tænk, hvis vi gjorde op med den private bil som primært transportmiddel og skabte et samfund med stationsnære villakvarterer og arbejdspladser, grønne cykel-korridorer og summende engblomster, hvor der før var parkeringspladser.
Vi kan eliminere motorstøj og luftforurening, og på den måde redde hundredvis af liv om året.
Jeg kunne fortsætte: Hvad hvis vi fik sundere og mere velsmagende mad leveret direkte til døren fra et lokalt jordbrug? Hvad hvis politiske beslutninger blev truffet på baggrund af, hvad der skaber mest glæde i samfundet, og hvad der er bedst for klimaet, som man er begyndt på andre steder i verden?
Det samfund, vi har i dag, er skabt af mennesker, og vi kan som mennesker vælge at lave det om. Vi har lavet store samfundsændringer før, og vi kan gøre det igen.
Slaveriet er blevet afskaffet, vi har indført demokrati, og nu har mænd endda fået ret til barsel. Vores fantasi er den superkraft, der gør os overlegne i forhold til andre arter.
I 2022 er vi nødt til at bruge den superkraft, for hvis vi ikke forestiller os en anden verden, kan vi ikke skabe den.
(Indlægget var med i Klimamonitor den 7.1. 2022 og bringes her efter aftale med Alexandra Freltoft og med tilladelse fra Rasmus Græsbøll Svaneborg, Klimamonitor.)
