Af Lise Maj Jensen
i tiden før den hører op
er der mødre der bager pandekager
kvindelige kunstnere der lader smørret syde
hælder dejen papirstyndt ud i én bevægelse
et hurtigtsejt flydende snuptag og et drej med stegepanden
skaber den uforligneligt rette gyldenbrune sukkersprøde
sødhed
i pandekagernes tid
er der børn der elsker duften
når de kommer ind til mor i køkkenet
fædre der ynder at blande sig
vende pandekager i luften med højtført pande og udsigt
til bifald
endnu er der pandekager der rammer ved siden af
børn der vil hjælpe og hunde der får bid
i pandekagernes tid er der snak der får plads
er der sukker og smør
er der arbejde, kunst, bestræbelse, indsats, venten
der finder sted uden beregning
overtidsbetaling
modernisering effektivisering
ene og alene med udsigt til kærlighedsduftende nydelse
i tiden efter pandekagernes
hvis der endnu findes tid
hvis der endnu findes fædre, mødre og børn
hvad skal der så blive af
Rasmus Klump og pandekagebjerget
Hans og Grete og pandekagehuset
Pandekagen der trillede og trillede
Pandekage-med-syltetøj-kolbøtterne
og alle de andre og alt det andet
væresamværet arbejdslysten kærlighedsarbejdet
omsorgslængslen
i dette årtusinde i pandekagernes tid
inden den sidste isgletsjer smelter
før den sidste pandekagebager bager den sidste pandekage
før den sidste sukrede syltetøjspandekage bliver kold og
slatten
før det sidste barn har fået sin sidste luft- og farbårne kolbøtte
mens der endnu findes tid og kærlighed
vil jeg nyde at nyde
(Uddrag fra Lise Maj Jensens bog: “Som en ært i Guds hånd – klimahaiku, digte og andre ord om kærlighed og klimabevidsthed” Bringes her med tilladelse fra forlaget mellemgaard)
