Du ved det godt. Forskere, organisationer og nogle politikere har sagt det til dig længe. Vi bruger for mange ressourcer og presser naturen for meget. Det er ikke bæredygtigt, og det kan få store konsekvenser for de kommende generationer, hvis vi ikke ændrer det. Du ved godt, at du burde tage cyklen eller bussen på arbejde. Spise mindre kød. Købe mindre nyt tøj. Indrette din have, så den er god for insekter og planter. Alligevel gør de fleste af os, som vi plejer.
– Viden om tingenes tilstand har vi haft i flere år. Men vi skal ikke bare forstå det med hjernen, men også med hjertet. Ellers sker der ikke noget. Lige nu oplever vi, at der er et misforhold mellem, hvad vi ved, og hvad vi gør, siger Lone Belling, der er ledelses- og organisationskonsulent, og som har skrevet flere bøger om bæredygtighed.
Er det egentlig i orden?
Et godt værktøj til at mindske den kløft, hvis man spørger Lone Belling, er etik.
– Skal noget forankres, skal vi anvende vores etik. Man skal spørge sig selv, om det er i orden, at vi bruger så mange ressourcer, og at det har konsekvenser for andre mennesker? Hvad er vi ved at miste som konsekvens? Skal vi passe på det? De spørgsmål handler om ordentlighed og retfærdighed. Vi skal se på vores personlige handlinger gennem en etisk optik. Gør man det, vil man som et almindeligt empatisk menneske indse, at ens handlinger har en pris, siger hun.
Næste skridt er handling, hvilket kan virke som en temmelig uoverskuelig opgave.
– Der er områder i ens liv, hvor man kan gøre en indsats. Vi kan gøre noget som individer, i forhold til måden vi bor på, spiser og forbruger, men vi kan også gøre noget i lokalsamfundet, hvor vi kan gå sammen om fx at dele havemaskiner med naboerne frem for at alle køber hver deres. Man kan også tage det etiske kompas med på arbejde og forsøge at lade udendørsarealerne vokse til af hensyn til insekter og fugle, fjerne brug af plastik fra kantinen eller få solceller, siger Lone Belling.
Det ene skridt tager det andet
Det er noget af en udfordring at tage den bæredygtige dagsorden på sin kappe. Derfor skal man starte i det små.
– En god idé er at starte med de lavthængende frugter, for man kæmper mod sin egen magelighed og vaner. Man kan lave en konkret aftale med sin familie eller venner om det, så det bliver til mere end bare snak. Vælg fx at skære ned på kødforbruget derhjemme. Det kræver, at man lærer noget nyt og begynder at købe flere bønner og linser, siger Lone Belling.
Når man er lykkes på ét område, kan man udvide, og det er faktisk nemmere, end det lyder.
– Vi ved fra psykologien, at når man begynder at handle, tager det ene skridt det andet, fordi man finder en glæde ved det. På den måde kan det udvikle sig, siger Lone Belling.
Godt for planeten – og for dig
Det er ikke kun planeten, der kommet til at nyde godt af dine gerninger. En indsats for bæredygtigheden betyder, at du handler i tråd med det, du ved, er rigtigt og ansvarligt. Og det føles godt.
– Det giver en følelse af, at man tager medansvar for fremtiden. Det er meningsskabende, og man gør det i samhørighed med sine medmennesker og planeten – det er ting, vi ved, man bliver lykkelig af, siger Lone Belling og fortsætter:
– De fleste har ressourcer til at gøre lidt, og der er mange måder at gøre noget på. At bruge bæredygtighed som etisk kompas er at spørge sig selv, hvad kan jeg gøre i mit liv – om det er hjemme, på arbejde, i lokalsamfundet eller andre steder.
(Tidligere udgivet i magasinet “Frie” den 22.6. 2020; bringes her med journalistens tilladelse)
