Kategorier
Set og hørt

I dag begraver vi den gamle normal. Tale til Folkets Klimamarch

Af Lone Belling

I dag er vi samlet for at begrave den gamle normal.
Det kan være hårdt at tage afsked med det kendte. Men nødvendigt hvis vi vil give plads til, at et nyt og mere bæredygtigt liv kan spire frem.
For vi må indse at vores livsstil og velstand bygger på …
Læs mere

Sig det videre...
Af Lone Belling. Mor og mormor, forfatter og foredragsholder, Liv og Lederskab

I dag er vi samlet for at begrave den gamle normal.
Det kan være hårdt at tage afsked med det kendte. Men nødvendigt hvis vi vil give plads til, at et nyt og mere bæredygtigt liv kan spire frem.

For vi må indse at vores livsstil og velstand bygger på et helt ekstraordinært træk på klodens begrænsede ressourcer. Måske er vi et af verdens lykkeligste folk, men prisen er at vi lægger beslag på langt over 4 planeter om året, og vi har et af de højeste CO2 udslip pr. indbygger i verden.

Så vores nuværende velfærd betales ikke bare af kommende generationer, men også af mennesker, dyr, planter og økosystemer overalt på kloden. Klimaforandringerne er ikke et andet sted eller noget ude i fremtiden. Det er lige nu og de mest sårbare betaler den højeste pris.

Er det retfærdigt? Har vi i den rigeste del af verden en særlig ret til at leve et liv som reelt forhindrer andre – nu og i fremtiden – i at skabe en tålelig og levedygtigt tilværelse?
Er det etisk ansvarligt?

Nej, det synes jeg ikke. Vi kommer ikke uden om at grøn omstilling også handler om etik. Kriserne løses ikke af teknologi alene, men af mennesker, som handler ansvarligt. Dvs. hurtigt, tilstrækkeligt og på en måde, så vi husker og forstår, at vi er forbundet med alt levende. Derfor rækker vores etiske ansvar langt videre end til de nærmeste.

Når vi i dag sammen begraver den gamle normal, det som er socialt og miljømæssigt ubæredygtigt, så markerer vi både overfor hinanden og vores politikere, at tiden ikke er til at vi benægter eller bortforklarer realiteterne. Lad os se virkeligheden i øjnene. Lad os bruge viden og fakta som afsæt for handling.

Både de individuelle, sociale og systemiske indsatser har betydning.
Vi kan hver især gøre noget for at nedsætte vores økologiske fodaftryk.
Det betyder noget, hvad vi gør som individer. Men vi kan endnu mere sammen. Vi kan skabe nye trends, være hinandens positive forbilleder og sammen definere den nye normal, som gør det meget mere selvfølgeligt og let at tage de bæredygtige valg.

Gennem vores valg af livsstil og forbrug sender vi også et signal til beslutningstagerne om, at vi er parate til ændre vores mad-, bolig-, transport-, og ferievaner. Vi vil videre. Væk fra overforbrug og business-as-usual til verdensmål og væredygtighed.
Vi skal som samfundsborgere – og som jordboere på en enestående planet – bruge vores stemme og gå på gaden for en retfærdig verden.

Mathias Sejerkilde

Det gjorde vi sidste år, det gør vi nu, og det skal vi blive ved med at gøre indtil både Mette Frederiksens regering og byrådet her i Aarhus hører os og tager handling.

Så finansloven nu og fremover bliver grøn og retfærdig. Så regeringen og Folketinget sætter handling bag målet om 70% reduktion af CO2 udledninger i 2030. Og så Aarhus får en klimaplan, der reelt gør byen CO2 neutral i 2030.

Kravene fra Folkets Klimamarch til regeringen er derfor at der afsættes 20 mia. til at sætte gang i den grønne omstilling herhjemme, og at vi lever op til vores løfter fra COP15 i København 2009 og betaler 5 mia. i klimabistand til de lande i verden, der både bliver hårdest ramt af klimaforandringer og har de færreste midler til at løse kriserne.
Ikke mindst, skal vi sikre at danskernes reelle klimaaftryk sænkes. Vi skal derfor ikke kun måle og sænke den udledning vi producerer i Danmark. Vi skal også sætte reduktionsmål for alt det vi importerer – tøj, elektronik og alverdens ting og sager.

På lokalt plan må vi samtidig sørge for at Aarhus tager medansvar for de 90% af udledningen, der er uden for kommunens handlerum.
Der skal sættes ind, så fremtidens infrastruktur prioriterer kollektiv transport og cykeltransport. Det virker desværre som om, at rådmanden for Teknik og Miljø her i Aarhus tror, at elbiler kan redde verden. Elbiler er en del af løsningen, men det er stadig en bil. En bil som kræver store mængder ressourcer at producere og som i gennemsnit kun transporterer 1,3 person pr. tur. Vi skal derfor ikke indrette vores byer efter bilerne. Vi skal indrette dem efter mennesker.
Der skal også investeres i sol og vind og ikke biobrændsel, og vi skal skabe habitater, der naturligt binder CO2, herunder nye skove. Flere NGO’er har fremsendt alternative klimaplaner til byrådet. Der mangler ikke viden og ideer. Der mangler politisk vilje og handling.

Ofte taler vi om den grønne omstilling som noget der medfører afsavn og tab af livsstil, frihed og måske identitet. Også i dag er iscensat som en begravelse, en afsked som kan være forbundet med sorg.
Spørgsmålet er om det reelt er et tab ift. menneskelig lykke, trivsel og sundhed?

Jeg tror mange af os under Coronanedlukningen opdagede glæden ved langsomheden, stilheden, den renere luft og naturen. Noget af det vi i vores gamle normale liv havde alt for lidt af.
Ja, der er noget vi skal holde op med, afstå fra. Men vi vinder også en masse. Som fx at cyklister er både sundere og gladere mennesker, samtidig med at de belaster klimaet mindre. Eller at det faktisk øger livskvaliteten at sortere sit affald. Fordi man dagligt mindes om, at være en del af noget større.

Corona har også vist os, at hurtige og radikale ændringer er mulige. Vi har set handlekraftige ledere sætte nye dagsordener og tage ekstraordinære midler i brug.
Det afgørende for den grønne genstart er, om vi lytter til stemmerne fra fortiden om at svinge Dankort og forbruge. Eller om vi lytter til de stemmer der peger mod en anden og bæredygtig fremtid.
Stemmer der fortæller om kærlighed til planeten, om ansvar for det globale samfund og om færre materielle forestillinger om det gode liv.

Derfor skal vi i dag ikke kun begrave den gamle normal. Vi skal tegne skitserne til en ny normal. Vi skal skabe attraktive fortællinger om livsformer og fællesskaber som både er gode og bæredygtige.
Modstandsdygtige og levedygtige samfund. Vi skal skabe og dele håbefulde billeder af den fremtid, som vi sammen skal udvikle på tværs af civilsamfund, erhvervsliv og politik.

Og fremtiden skal ikke bare være grøn, den skal være farverig – og fuld af undringskraft. Derfor er kultur og kunst afgørende vigtig for at vores bæredygtige samfund bliver smukt, sjovt og livfuldt.

Indtil nu har kloden være gavmild overfor alt liv. Men vi har igangsat en accellerede ødelæggelse af økosystemer, der gør, at det fremover bliver langt mere barsk at være jordbo. Derfor skal vi handle konsekvent, tilstrækkeligt og hurtigt så vi kan undgå det allerværste.

Og vi skal handle med både hjerne og hjerte. Den grønne omstilling kræver videnskab og fakta. Men den kalder også på empati og forbundethed med hinanden, naturen og kloden. For det vi holder af og føler os knyttet til, passer vi på.

Så lad os passe på den vidunderlige og forunderlige verden vi er en del af, men ikke skal herske over. Lad os vise politikerne og virksomhederne at vi er omstillingsparate. Lad os begrave den gamle normal og sammen skabe en ny.

Rigtig god klimamarch!

 

Sig det videre...

2 kommentarer til “I dag begraver vi den gamle normal. Tale til Folkets Klimamarch”

Hej Kære menneskevenner,

jeg kom lige forbi jeres have, på min vandren på Livets landevej og kan se, at I gerne vil byde mennesker velkommen til en snak, så det gør jeg her.

Jeg har snakket med mange mennesker og en af de ting jeg har lagt mærke til, det er hvordan de snakker. De snakker nemlig med et ideologisk sprog, som godt nok er nemt at forstå. De taler nemlig i farver.

I mange årtier har folk kun snakket med et rødt og blåt sprog og nu er der kommet et grønt sprog tilligemed.

Det er meget fint, for nu kan alle forenes i et hvidt, klart og lysende sprog.

Problemet er, at det stadigvæk er et ideologisk sprog og jeg kan fornemme, at det er det der er årsag til, at ingen får gjort ved det, der ellers snakkes vidt og bredt om, nemlig de store kriser der kan ses komme ude i horisonten.

Når vi ser på himlen, som endnu er dejlig blå, så er der dog nogle skyer på himlen, og nogle gange opstår der nogle store mørke og sorte skyer, som giver skybrud, storm, lyn og torden. Men heldigvis er de hurtigt overstået.

Men vi kan se ude i horisonten, at nogle rigtige kraftige og store mørke og kulsorte skyer tårner sig op og som kommer nærmere og nærmere.

Vi ved at de består af klimaforandringer, overbefolkning, sult, sygdomme, manglende resurser og mange andre ting.

Vi kan forstå, at vi bliver nødt til at forberede os på uvejrets komme, men taler vi det ideologiske sprog, som er et kunstsprog, sker der ikke noget særligt.

Vil vi virkelig opleve at der sker noget, sådan at vi kan forberede os på det forventelige, bliver vi nødt til at tale det sprog vi er født med.

Hvad er det for et sprog? Vil I nok spørge om.

Når jeg fortæller jer det, vil I faktisk opdage, at det har I jo kunnet tale hele tiden, men ikke brugt det, for I lærte at tale det ideologiske farvede sprog.

Sproget I blev født med, er det levende, det livgivende og det livsbekræftende sprog.

Lad mig give nogle eksempler:

Vi vil opleve en grøn fremtid.
Vi vil opleve det levende Liv i fremtiden.

Vi vil opleve en blå fremtid.
Vi vil opleve den livgivende blå planet i fremtiden.

Vi vil opleve en rød fremtid.
Vi vil opleve den livsbekræftende kærlighed i fremtiden.

Kan I høre forskel og kan I tale det levende, det livgivende og livsbekræftende sprog?

Selvfølgelig kan i tale Livets, Jordens og Kærlighedens sprog, for det er det I er født med.

Jeg kan forstå på jer, at I er af den generation jeg også selv er en del af og vel egentlig også opvokset, som jeg, med langt færre bekvemmelighedsting end nutidens børn og unge.

Vores generation har dog også været med til at fremme en kultur, der langt fra er naturlig og som derfor nu giver sit udslag i at lægge vejen farbar, for de skyer der er ude i horisonten.

Jeg vil derfor gerne her give mit besyv med, til at ændre vores måde at tale til hinanden på, for det er sproget vi taler der afgør, at vi får udrettet noget, der kan forberede os på det vi ser i horisonten.

Med de menneskevenlige hilsner

Lars Johannes kristensen

Hej Lars, tak for din kommentar – vores første på siden 🙂 Du er vist god til “Livets, jordens og kærlighedens sprog”, og du har ret: Vi har meget brug for det, især i klimasamtalerne med hinanden. Politikerne taler det ideologiske sprog, og det skal de også – men gid de var modige nok til at gå efter enighed (fx om CO2-afgift) og brede forlig på klimaområdet. Det ville gøre det mindre farligt for dem at træffe de beslutninger, vi har så meget brug for. Det haster!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.