Kåre Core Lohse
Menneskeheden har en kæmpe udfordring foran os: hele vores races eksistensgrundlag. Vi farer igennem verdensrummet i det her kæmpe rumskib, en oblat sfæroid med en diameter på 12.742 km. Overfladen af rumskibet består af en tynd skal af gasarter: biosfæren. Vores rumskib har ikke nogen destination. Det ER destinationen.
Denne biosfære, udadtil beskyttet mod kometer og stråling, tempereret og balanceret af en kugle der er dækket af 71% vand indadtil, giver os et rumskib der ikke skal tankes eller serviceres. Den nærmeste stjerne forsyner os med energi, i en skrøbelig men afbalanceret symbiose mellem planter og dyr.
En af de mange arter i biosfæren er os selv, menneskeheden, og efterhånden har teknologi og videnskab kunnet etablere os som den herskende race på jorden. Vi har stort set ikke nogen naturlige fjender, så vi vokser i antal. Omend mange mener vores aktiviteter ikke kan påvirke så stort et rumskib som jordkloden er, skal man tænke på de mange balancer der hersker. Som en anden rokkesten, skal der ikke mange ændringer til for at forskubbe status quo.
Og her er vi så, med videnskaben på den ene side, og klimafornægterne på den anden. Der er ikke længere nogen tvivl: Vi er ved at ødelægge dette enestående rumskib. Enestående i bogstaveligste forstand, for vi HAR kun en jord!
Den måde vi har tæmmet fossile brændsler på har gjort det muligt for os at udvide vores dominans i biosfæren.
Hvis biosfæren kollapser, så er alt andet lige meget.
Penge, besiddelser, magt, landegrænser, politik, religion, historie … aktiekurser, pensioner, helbred, politisk korrekthed, ligestilling, racisme, fattigdom. Vi har mange problemer, men hvis vi lige zoomer lidt ud, kan vi se at hvis biosfæren kollapser, er alting lige meget. Det er indiskutabelt.
Uden mulighed for at flytte nogen steder væk fra biosfæren må vi indse, at uanset hvem vi er, har vi alle sammen den samme fælles begrænsning: Vi er afhængig af at biosfæren kan understøtte vores behov. Planeten Mars er noget utopisk pjat. Vi skal værne om den biosfære vi har.
Vi må trække i samme retning. Menneskeheden har sendt ekspeditioner til månen, lavet smartphones og bygget naturstridige millionbyer. Med alle disse bedrifter burde vi også kunne løse dette altoverskyggende problem: Biosfærens fortsatte eksistens
Hvorfor sker der så ikke mere?
I vores civilisation er det stort set er gratis at svine. Vi brænder fossile brændsler af, som var det vores sidste uge på jorden.
Tilskud er ikke vejen frem. Der er kun EN overordnet løsning, der kan få det store flertal med her og nu: AFGIFT PÅ SORT.
Vi bliver nødt til at sætte en pris på det der ødelægger vores biosfære. Der gives enorme tilskud til fossile brændsler, af forskellige politiske og planøkonomiske årsager. Det er tåbeligt!
Det bliver svært at stille om, men der er ingen vej udenom, og det ER muligt at gøre det med den CO-afgift, som Klimarådet anbefaler. Virksomheder, som skal betale meget i afgift, kan få et bundfradrag, så produktionen ikke bare flytter til udlandet (= ”lækage”), og vi kan undgå ubillig konkurrence fra udenlandske virksomheder med forbrugsafgifter.
At redde biosfæren er ikke en konkurrence mellem forskellige teknologier. Desværre bruges der alt for meget krudt på at diskutere hvilken løsning vi skal vælge, og hvilken syndebuk vi skal pege på. Der er mange syndebukke, og der er mange løsninger! Fx virker vind, sol og energilagring i fin symbiose og kan kombineres med et variabelt forbrug af elektricitet og bedre isolering. De bedste løsninger involverer ofte forskellige teknologier.
Men der er også farlige vildspor, som f.eks. hydrogen brændselscelle-biler, som forudsætter massive tilskud til både teknologi og infrastruktur. Vi risikerer at spilde tid, penge og ressourcer på noget, der minder om at gå over åen efter vand. Hvis alle tilskud fjernes, og der lægges afgift på sort, så skal markedet nok vise hvilke teknologier der giver os mest grøn omstilling for pengene.
Politikerne siger, at teknologien ikke er klar. Virksomhederne siger teknologien ER klar, men at der ikke er efterspørgsel. Og forbrugerne siger det kan ikke betale sig, fordi den sorte energi er for billig. Derfor sker der ikke noget.
Når der kommer afgift på sort, sker det hele af sig selv. Meget hurtigt. Og stort set alle vil være med.
Vi skal ikke mere bruge tid på at diskutere, hvad vi skal gøre mere eller mindre af. Det løser markederne af sig selv, for hvis vi får de rigtige mekanismer, er der mange valg, der bliver nemmere:
Hakkekød til 250 kr for 500 gram? Skulle vi ikke prøve et plantebaseret alternativ? Fyringsolie til 15.000 kr for 1000 liter? OK, hvad så med det der solvarme – hvor kan man bestille det? Benzin til 25 kr literen? Måske kan jeg godt bruge en el-bil i stedet for V6’eren så. Forlænget weekend med fly til 10.000 kr pr person? OK, vi tager toget!
Det skal kunne betale sig at gøre det rigtige, om det er plantebaseret mad, el-drevne biler, offentlig transport, solenergi, genbrug …. Der er mange løsninger, og der er mange syndebukke.
Afgift på sort sætter os på sporet af den hurtigst mulige grønne omstilling.
(Kåre Core Lohse er stifter og ejer af Ciao Carbon og han er også manden bag siden Sparenergi.info.)
En kommentar til “CO2-afgift = afgift på sort”
Flot beskrivelse af rumskib.
Godt med afgifter på sort.
Løsningerne du nævner viser en noget stiv ingeniørmesig tilgang.
Ikke den store harmoni mellem mennesker og resten af biosfæren.
Dette er noget jeg har arbejdet med de sidste 25 år og fundet at lykken er at leve, at leve er at være sund og rask nok til at være sammen om et andet liv. Når først man har smagt livet, opdager man hvor fattig mennesket i virkeligheden er.