Af Hans Erik Avlund Frandsen
KlimaCaféGruppen skriver breve til Dan Jørgensen, men hvad nytter det? Den anden dag fik jeg denne melding i mailboksen: “Politikerne skal frygte os, men de har desværre intet at frygte. Vi kan samle 40.000 til en demo med Greta, hvorefter souffleen synker sammen. Vi kan ikke samle flertal, og det ved de. Jeg tvivler på, at de giver sig tid til at læse vores breve. Vi er ikke noget, så hvordan bliver vi det?”
Nej, det er muligt at de/Dan ikke får læst vores breve. Deres døgn har også kun 24 timer, og de har meget at se til. Men de registrerer at der kommer breve og andet. Jamen, der sker for lidt, de gør ikke det de skal! Nej, det gør de ikke, men vi er nødt til at se i øjnene, at politiske og samfundsmæssige processer består af mange små elementer der tilsammen fører til et eller andet resultat.
Det er ikke os få mennesker i KlimaCaféGruppen, der kommer til at afgøre det hele, men vi er med til at skubbe på en udvikling. Det samme er alle mulig andre mennesker via samtaler med naboer, venner og familie, læserbreve, små adfærdsændringer, eftertænksomhed.
Jeg kan huske en gammel belærende historie fra min barndom om en bondemand som var i marken for at hente et læse roer. Jorden var våd og pløret, og det var tungt for hans gamle hest at trække vognen. Da den var halvfuld, begyndte det at knibe for hesten, men frem kom vognen da. Bonden sagde så til sig selv: hvis den trækker vognen nu, så kan den også trække den med én roe mere. Og sådan fortsatte han indtil vognen sad urokkeligt fast i mudderet.
Denne historie kan ikke uden videre bruges på vores situation, men jeg kom til at tænke på den fordi den også viser, hvordan det er den enkelte lille roe der gør udslaget, men at det ikke er til at sige på forhånd hvilken af roerne der er udslagsgivende. Den første roe er lige så vigtig som nummer 47 og den sidste roe. Og det er ikke til på forhånd at afgøre hvornår der er læsset nok på vognen. Det er ikke os få mennesker i klimacaféen der kommer til at afgøre det hele, men vi er med til at skubbe på en udvikling. Det samme er alle mulige andre mennesker via samtaler med naboer, venner og familie, læserbreve, små adfærdsændringer, eftertænksomhed.
Taget hver for sig er det meget småt, men pointen er at uden alle disse små skridt sker der ingenting. Vi taler nogle gange om andelsbevægelsen, men den opstod jo ikke bare fordi nogle få behjertede mennesker tog fat, men fordi der efterhånden – og det skete altså ikke bare lige natten over – var flere og flere som på hver deres måde, mere eller mindre engagerede, mere eller mindre aktive, gjorde noget som tilsammen blev til “andelsbevægelsen”. Vi har hørt historien om Hjedding andelsmejeri, og det er en fantastisk historie. Det var bare ikke dette ene initiativ der skabte bevægelsen!
Se KlimaCaféGruppens breve til Klima-, energi- og forsy- ningsminister Dan Jørgensen her og bliv inspireret til selv at skrive eller danne en lokal KlimaCafégruppe, hvor du bor.
(Indlægget er skrevet 7.2. 2021 til resten af KlimaCaféGruppen. Det bringes her efter aftale med forfatteren)
